Hjerne og nervesystem

Førstehjælp til din hjerne efter stress eller hjernerystelse

Anna Bogdanova
·
7
 min. læsning
·
September 16, 2021
Førstehjælp til din hjerne efter stress eller hjernerystelse
Kort fortalt

Både stress og hovedtrauma / hjernerystelse forårsager ændringer i hjernens stofskifte, som i store træk handler om omsætning af glucose (sukker). Bevægelse er netop ekstremt effektivt til at optimere glukoseoptaget - og reducere en lang række inflammatoriske processer, som også er på spil.

I 2009 var jeg sygemeldt med et voldsomt stresskollaps, og der var én ting, der frustrerede mig endnu mere end den krop, jeg ikke kunne genkende i spejlet.

Jeg var mest ked af, at min hjerne var en stærkt krympet udgave af sig selv. 'Båndsalat', som én af mine kollegaer så fint kaldte det.

Jeg kunne ikke overskue selv simpel logistik. Jeg glemte aftaler. Tænkte én ting, men hørte mig selv sige en anden.

Når jeg læste højt, blev starten af et ord kombineret med slutningen af et andet ord, eller jeg byttede om på stavelser.

“Ville jeg nogensinde få min hjernekapacitet tilbage igen?”

Jeg brugte derfor al min knappe energi på at læse, researche, tage kurser - og et bjerg af noter (så jeg kunne genlæse alt det, jeg i mellemtiden havde glemt).

En times læsning, en times søvn. Sådan cirka gik det.

Spol flere år frem, hvor jeg var blevet klogere på hjernen - og hvad der sker af forandringer i den under stress, være det sig mentalt (som fx følge af udbrændthed) eller fysisk (som fx følge af hovedtraume / hjernerystelse).

Både stress og hovedtrauma / hjernerystelse forårsager ændringer i hjernens stofskifte, som i store træk handler om omsætning af glucose (sukker).

Der ses fx forhøjede niveauer af glucose i hjernen - men nedsat optag af det. Der opstår derfor et problem med lav energitilgængelighed, dvs. hvor godt hjernen er i stand til at bruge den energi, der er til rådighed.

Det kan forklare oplevelsen af at hige efter sukkerholdige fødevarer for at forsøge at få bare et lille energiløft - men crashe umiddelbart efter indtagelse.

Det resulterer i en energikrise.

Selv små opgaver bliver til store udskrivninger, som efterlader én vredet som en klud.

TRÆNING EFTER STRESS OG HJERNERYSTELSE

Det er ikke spor overraskende, at rigtig mange har svært ved at komme i gang med motion og bevægelse efterfølgende!

Svimmelhed, kvalme, hovedpine sætter hurtigt en stopper for det ekstra energiforbrug, lige så snart pulsen kommer bare lidt op. At give op på bevægelse kan synes som den eneste mulighed... men den er jeg ikke meget for.

Bevægelse er netop ekstremt effektivt til at optimere glukoseoptaget - og reducere en lang række inflammatoriske processer, som også er på spil.

Men vi skal ganske rigtigt starte et heeeelt andet sted end traditionel kondi- og styrketræning.

1. Skal der genskabes tillid til sanserne.
2. Skal du blive tryg i bevægelse.
3. Skal der skabes fornyet kontakt mellem hjerne og muskler.

Og så skal det mikro-doseres!

Det ligger mig meget på sinde, fordi jeg netop selv har været ude i et totalt stresskollaps, og i alle mine træningsprogrammer er derfor øvelser til både hjerne, nervesystem og muskler - selvfølgelig i varierende grad, alt efter overskud og hvor man er i livet.

NOOTROPICS - EKSTRA HJÆLP TIL HJERNEN EFTER STRESS

Jeg er ikke for fin til lette løsninger - så jeg springer lige det obligatoriske afsnit om gode vaner over for nu - og går direkte over i en ekstremt virkningsfuld genvej.

Jeg – og flere af mine klienter – har nemlig haft gavn af at støtte hjernen med en specifik type kosttilskud, som får hjernen på rette køl igen.

De gjorde en kæmpe forskel for mig, da jeg genopbyggede mig selv mit eget stresskollaps – og gav mig følelsen af at have fået min hjerne tilbage.

Der er tale om nootropics.

Plantestoffer, som stimulerer hjernen ved at påvirke energi (glukose) omsætning i hjernen, neurotransmission (kommunikation mellem neuroner) og beskytte neuroner fra skade og dysfunktion - og dermed støtte op og forebygge for tidlig nedgang i kognitiv funktion.

Jeg synes, at især disse tre ingredienser er værd at lægge mærke til:
Bacopa - Panax Ginseng - Gingko Biloba
De er effektive hver især, men har en ekstra stærk synergieffekt, når de bliver brugt sammen og især i kombination med særligt udvalgte prebiotika og vitaminer.

Bacopa har en absolut stjernestatus hos mig, og det ser ud til at:

Forbedre hukommelsen, herunder mindske glemsomhed, fremskynde fastholdelse af nye informationer og optimere evnen til at genkalde sig specifik information efter en afbrydelse.

Have smertelindrende effekt.

Beskytte hjernen fra skadelige virkninger af oxidativ stress.

Mindske neuroinflammation og dermed have en neurologisk anti-age effekt.

Beskytte mod akut og kronisk stress (ved også at fungere som “adaptogen” - dvs. et plantestof, som er i stand til at forebygge fysiske og kemiske effekter af stress).

Gingko Biloba ser ud til at:

Beskytte mitokondrier (cellens energifabrik) og hjernen mod oxidativ stress.

Forbedre blodgennemstrømning i hjernen.

Skabe nye nerveforbindelser i hjernen - hvilket både beskytter mod nedgang i mental ydeevne og spiller en mulig rolle i reparation af nerver.

Panax ginseng ser ud til at:

Forbedre blodgennemstrømning - og derved transport af næringsstoffer.

Forbedre mental ydeevne ved at afhjælpe træthed.

Skabe følelsen af velvære og afstressning i akutte stresssituationer.

Sænke en række inflammationsmarkører.

Forbedre glukoseomsætning.

Bonus info:
Forbindelsen mellem hjernen og tarmen spiller en afgørende rolle i regulering af både nervesystem, hormonsystem og immunsystem.

Tarmmikrobiomet (den unikke bakteriesammensætning i dine tarme) bliver signifikant ændret efter både stress og traume, hvilket kan medføre en tilstand af inflammation i centralnervesystemet og dermed forværre senfølger.

REFERENCER:

Roodenrys S, Booth D, Bulzomi S, Phipps A, Micallef C, Smoker J. Chronic effects of Brahmi (Bacopa monnieri) on human memory. Neuropsychopharmacology. 2002 Aug;27(2):279-81. doi: 10.1016/S0893-133X(01)00419-5. PMID: 12093601.

Stough C, Lloyd J, Clarke J, Downey LA, Hutchison CW, Rodgers T, Nathan PJ. The chronic effects of an extract of Bacopa monniera (Brahmi) on cognitive function in healthy human subjects. Psychopharmacology (Berl). 2001 Aug;156(4):481-4. doi: 10.1007/s002130100815. Erratum in: Psychopharmacology (Berl). 2015 Jul;232(13):2427. Dosage error in article text. PMID: 11498727.

Morgan A, Stevens J. Does Bacopa monnieri improve memory performance in older persons? Results of a randomized, placebo-controlled, double-blind trial. J Altern Complement Med. 2010 Jul;16(7):753-9. doi: 10.1089/acm.2009.0342. PMID: 20590480.

Bhaskar M, Jagtap AG. Exploring the possible mechanisms of action behind the antinociceptive activity of Bacopa monniera. Int J Ayurveda Res. 2011 Jan;2(1):2-7. doi: 10.4103/0974-7788.83173. PMID: 21897636; PMCID: PMC3157104.

Tripathi YB, Chaurasia S, Tripathi E, Upadhyay A, Dubey GP. Bacopa monniera Linn. as an antioxidant: mechanism of action. Indian J Exp Biol. 1996 Jun;34(6):523-6. PMID: 8792640.

Rastogi M, Ojha RP, Devi BP, Aggarwal A, Agrawal A, Dubey GP. Amelioration of age associated neuroinflammation on long term bacosides treatment. Neurochem Res. 2012 Apr;37(4):869-74. doi: 10.1007/s11064-011-0681-1. Epub 2011 Dec 25. PMID: 22198697.

Rai D, Bhatia G, Palit G, Pal R, Singh S, Singh HK. Adaptogenic effect of Bacopa monniera (Brahmi). Pharmacol Biochem Behav. 2003 Jul;75(4):823-30. doi: 10.1016/s0091-3057(03)00156-4. PMID: 12957224.

Janssens D, Remacle J, Drieu K, Michiels C. Protection of mitochondrial respiration activity by bilobalide. Biochem Pharmacol. 1999 Jul 1;58(1):109-19. doi: 10.1016/s0006-2952(99)00061-1. PMID: 10403524.

Saleem S, Zhuang H, Biswal S, Christen Y, Doré S. Ginkgo biloba extract neuroprotective action is dependent on heme oxygenase 1 in ischemic reperfusion brain injury. Stroke. 2008 Dec;39(12):3389-96. doi: 10.1161/STROKEAHA.108.523480. Epub 2008 Oct 9. PMID: 18845796; PMCID: PMC6010172.

Mashayekh A, Pham DL, Yousem DM, Dizon M, Barker PB, Lin DD. Effects of Ginkgo biloba on cerebral blood flow assessed by quantitative MR perfusion imaging: a pilot study. Neuroradiology. 2011 Mar;53(3):185-91. doi: 10.1007/s00234-010-0790-6. PMID: 21061003; PMCID: PMC3163160.

Chen YS, Liu CJ, Cheng CY, Yao CH. Effect of bilobalide on peripheral nerve regeneration. Biomaterials. 2004 Feb;25(3):509-14. doi: 10.1016/s0142-9612(03)00548-9. PMID: 14585700.

Park MW, Ha J, Chung SH. 20(S)-ginsenoside Rg3 enhances glucose-stimulated insulin secretion and activates AMPK. Biol Pharm Bull. 2008 Apr;31(4):748-51. doi: 10.1248/bpb.31.748. PMID: 18379076.

Zhu CS, Grandhi R, Patterson TT, Nicholson SE. A Review of Traumatic Brain Injury and the Gut Microbiome: Insights into Novel Mechanisms of Secondary Brain Injury and Promising Targets for Neuroprotection. Brain Sci. 2018;8(6):113. Published 2018 Jun 19. doi:10.3390/brainsci8060113

Ofte stillede spørgsmål