Kvinders hjernesundhed er mere end Alzheimers

70% af alle Alzheimers-ramte er kvinder.

For hver mand, der får Alzheimers, er der to kvinder, der får det!

Global Burden of Disease Study 2019 har endda spået, at antallet af demenstilfælde vil være tredoblet i 2050. Det har aldrig været vigtigere at passe på vores hjerne end nu!

Hvorfor er kvinder mere udsatte for Alzheimers?

Men hvorfor er kvinder så meget mere udsatte for Alzheimers?

Det er bl.a. fordi, forskellige symptomer i forbindelse med menopausen øger risikoen for det, man kalder ‘cognitive decline’.

Når østrogen ikke længere i tilstrækkelig grad formår at stimulere forskellige dele af hjernen, påvirker det hjernens energiomsætning (forbrændingen i hjernen) – fordi hjernen har sværere ved at omsætte glucose (sukker), som er nødvendig for en optimal funktion.

Hjernesundhed handler ikke kun om Alzheimers

Hjernesundhed handler nemlig om mere end forebyggelse af Alzheimers – og neurologiske lidelser er den største røver af gode leveår på verdensplan. Med sit bidrag på 10,4% er demens dog blot én af de fem største trusler for vores hjernesundhed, toppet af bl.a. slagtilfælde (42,2 %) og migræne (16,3 %).

Hjernesundhed handler nemlig også om forebyggelse og bedre behandling af en lang række andre tilstande som forhøjet blodtryk, diabetes, kræft og gigt samt flere andre ‘lidelser i nervesystemet’ som bl.a migræne, muskelsvind og traumatisk hjerneskade (herunder hjernerystelser).

Noget, som rammer mange, men som vi ikke har nok fokus trods det, at sygdomme der rammer nervesystemet, er den hyppigste årsag til invaliditet hos yngre og ældre – og det vurderes, at 35% af alle samfundets sygdomsrelaterede udgifter er betinget af hjernesygdomme! Og vi er ikke engang gået i gang med at tale om kroniske smerter, hvor nervesystemet spiller en stor rolle – de ligger i en anden kategori, men koster ca. det samme.

Fællesnævneren: en energikrise i hjernen

WHO lancerede 2022 et omfattende initiativ, som anerkender hjernesundhed for at være uundværlig for et generelt godt helbred og velvære gennem hele livet – og satte fokus på, at neurologiske tilstande rammer skævt, både på tværs af sociale lag, men også køn. Kvinder er fx ofte uforholdsmæssigt hårdt ramt af neurologiske lidelser som demens, migræne, multipel sklerose og senfølger efter hjernerystelse. Mens man endnu ikke forstår mekanismerne bag lidelserne, som rammer mange kvinder, så ses der fællestræk på tværs af fx migræne, hjernerystelser, demens og langvarig stress – nemlig en energikrise i hjernen.

Man har bl.a. målt fald i hjernens energiomsætning (forbrænding i hjernen), hvor hjernen har sværere ved at omsætte glucose (sukker), som er nødvendig for en optimal funktion, og niveauerne af glucose bliver derfor forhøjede, mens optaget af glucose er nedsat. Der opstår derfor et problem med lav energitilgængelighed, dvs. hvor godt hjernen er i stand til at bruge den energi, der er til rådighed.

Det kan forklare oplevelsen af at hige efter sukkerholdige fødevarer for at forsøge at få bare et lille energiløft - men crashe umiddelbart efter indtagelse. Selv små opgaver bliver til store udskrivninger, som efterlader én vredet som en klud.

Træning som behandling

Bevægelse er ekstremt effektivt til at optimere vores glukoseoptag - og reducere en lang række neuroinflammatoriske processer, som også er på spil i ovennævnte tilstande.

Det er, hvis du spørger mig og en lang række forskere, det vigtigste og mest effektive tiltag uden bivirkninger.

Både fysisk træning med høj aktivering af muskler – hvilket forbedrer forbrændingen i både krop og hjerne (dvs energien kan komme ind dér, hvor vi har brug for den).

Men også hjernetræning.

For fysisk anstrengelse kræver energi – og hvis hjernen er i en energikrise, så er det rigtig svært at mønstre overskuddet til fysisk anstrengelse.

Svimmelhed, kvalme, hovedpine sætter hurtigt en stopper for det ekstra energiforbrug, lige så snart pulsen kommer bare lidt op. At give op på bevægelse kan synes som den eneste mulighed... men det er ikke en mulighed i min verden. Inaktivitet forstærker nemlig de uønskede inflammationsprocesser i hjernen og reducerer ens samlede kapacitet.

Al bevægelse er ikke skabt ens

Men al bevægelse – al motion – er ikke skabt ens.

Vores forebyggende og genoptrænende indsatser skal mere og andet end tælle skridt og få pulsen op – selvom alt selvfølgelig er bedre end ingenting.

Det er dog essentielt at ramme den rette ‘minimal effective dose’ og slå strengene rigtigt an, når man prøver at starte en ny træningsrytme, der både er regelmæssig og har plads til progression.

Men man kan målrette træningen af både nervesystem og hjernens forskellige strukturer på samme måde, som man kan målrette træning af muskler.

Kroppen ændrer sig gennem forskellige livssituationer, og det er ok. Vi skal blot tage hånd om de nye behov. Og i tilfældet med energikrisen, er det vigtigt kun at stille de opgaver til kroppen, som den kan restituere fra – og udvide komfortzonen stille og roligt.

Det er her, mikrotræning kommer ind i billedet.

Små, veltilrettelagte skub mod mere styrke, spændstighed og overskud.

Kilder

• Budin-Ljøsne I, Mowinckel AM, Friedman BB et al. (2022). Public perceptions of brain health: an international, online cross-sectional survey. BMJ Open.
• Andlin-Sobocki P, Jönsson B, Wittchen HU & Olesen J (2005). Cost of disorders of the brain in Europe. Eur J Neurol, 12 Suppl 1, 1–27.
• Breivik H, Eisenberg E & O'Brien T; OPENMinds (2013). The individual and societal burden of chronic pain in Europe. BMC Public Health.
• WHO (2022). Optimizing brain health across the life course: WHO position paper.