Energigæld: når kropsnormer dræner kvinders energi og sundhed

Vi lever i en konstant energigæld.

Vi skal turde tale om, hvordan de normer, vi har skabt omkring kvinders kroppe, dræner os for energi, styrke og sundhed.

Kropsnorm-tilpasning er en underskudsforretning

I forsøget på at passe ind i fortællingen om, hvordan en kvindekrop bør se ud og behandles, hæver vi på kontoen – uden at sætte nok ind.

• Vi spiser for lidt – ikke fordi vi mangler mad eller altid aktivt vælger det, men fordi vi har lært, at mindre er bedre.
• Vi træner for let – ikke for at blive stærkere, men for at undgå at blive ”for store” og for at “skåne den skrøbelige kvindekrop.”
• Vi presser os selv til at præstere – på en krop, der allerede kører på lavt batteri, et paradoks, når vi samtidig forsøger at undgå fysisk overanstrengelse.

Men desværre træner de fleste kvinder stadig på en måde, hvor de føler, at de laver en masse og giver sig virkelig meget, fordi de spinner eller løber i timevis hver uge. De flytter sig bare ikke rigtigt.

Jeg vil IKKE stoppe med at tale om, hvor vanvittigt det er, at vores tilgang til kvinders sundhed typisk er, at vi skal være mindre, spise mindre og have lange, slanke muskler (men helst heller ikke for meget, vel). Men det er jo alt sammen på bekostning af vores muskelmasse – som er vores vigtigste sundhedsopsparing!

Spinning i flere timer og for lidt mad giver mindre energi, mindre styrke og færre resultater end effektiv styrketræning med en kettlebell i få minutter om dagen.

Tung styrketræning og høj forbrænding, med tilstrækkeligt højt energiindtag (= masser af ordentlig mad, som du kan nyde uden at skulle passe på vægten), er derimod vores livsvigtige sundhedsforsikring som kvinder.

Hvad koster energigælden?

Lav muskelmasse og kronisk kalorieunderskud øger også risikoen for hjertekarsygdomme, metaboliske lidelser og forværrer migræne, depression og autoimmune sygdomme, som yo-yo vægt muligvis endda bidrager til udviklingen af.

Det er netop disse sygdomme, der kraftigt forringer kvinders livskvalitet, ifølge den nyeste McKinsey-rapport om Women’s Health Gap.

Men hvad hvis noget af det, der driver disse sygdomme, starter langt tidligere – længe før vi får diagnoser?

Lav energitilgængelighed er typisk forbundet med eliteidræt – men hvad med de mange kvinder, der bevidst eller ubevidst lever i energiunderskud i hverdagen, fordi de forsøger at leve op til et slankeideal?

Vi investerer millioner i at diagnosticere og behandle sygdomme – men hvor meget forsker vi i de mekanismer, der skubber kvinder mod energiunderskud, muskel- og knogletab?

Hvordan kan vi undersøge, hvordan normer, kropsidealer og adfærdsmønstre – ofte usynlige i sundhedsdebatten – over tid dræner kvinders kropsøkonomi og bidrager til de sygdomme, vi i dag primært forsøger at behandle medicinsk?

Det liv, vi lever, koster

Det liv, vi lever, det koster. Det må bare ikke koste mere, end vi kan betale.

Udgifterne er de fysiske og mentale tilstande og vaner, som reducerer din krops evne til at regulere og modstå belastning. Med andre ord: de trækker fra din konto, og har du for mange ‘udgifter’, opbruger du din kropsopsparing og begynder at etablere en gæld, som vil vise sig i, hvordan din krop og hjerne har det.

Det er som at svinge kortet for meget uden at få løn – den bliver ikke ved med at gå.

Hvis det ender i et regulært overtræk, som står på for længe, kan du få det skidt; blive mere træt, få ondt, føle dig presset og have absolut ingen energi til selv de mindste ting.

Det er nemlig ikke din krop, den er gal med, hvis du oplever vægtøgning, smerter, begrænsninger eller ubehag. Du er ikke i stykker. Du har bare brugt flere ressourcer, end du havde nået at fylde på – eller, i de økonomiske termer: Du har overtrukket din konto uden at have en opsparing at låne fra.

Invester dér, hvor afkastet er størst

Vi skal lære at investere vores (knappe) energi i noget, der faktisk giver et ordentligt afkast – både når det gælder penge og kroppen.

Og hvis vi investerer i effektiv muskeltræning i mikroformat, giver det mange gange mere igen end udmattende træning med alt for mange gentagelser (eller at lave ingenting).

Hvordan ville vores forskning, vores sundhedssystem og vores forståelse af kvinders krop, sundhed og livskvalitet se ud, hvis vi skiftede fra et fokus på mangel, sygdom og reparation til et fokus på opbygning, styrke og ressourceoptimering?

Kilder

• Srikanthan P & Karlamangla AS (2014).
• Jensen et al. (2020).
• Gross et al. (2019).
• Jacka et al. (2017).
• Straub (2017).
• Sarin HV et al. (2019). Molecular Pathways Mediating Immunosuppression in Response to Prolonged Intensive Physical Training, Low-Energy Availability, and Intensive Weight Loss. Front Immunol, 10, 907.
• World Economic Forum & McKinsey Health Institute (2024). A $1 Trillion Opportunity to Improve Lives and Economies.