Women's Health Gap: hvorfor styrke er den oversete brik

Vi kan ikke tale om at lukke Women's Health Gap uden også at tale om kvinders adgang til reel fysisk kapacitet.

For kvinder udgør en stor andel af de tabte sunde leveår (DALYs), som kunne afhjælpes – ikke kun med generel fysisk aktivitet – men med målrettet styrketræning, der styrker kroppen indefra og øger vores livskvalitet og funktionsniveau, uanset hvad vi ellers bakser med.

Fysisk aktivitet mangler i debatten

Den biomedicinske logik fylder næsten alt i debatten om kvinders sundhed. Og det gør, at vi overser nogle af de mest virkningsfulde greb.

Alligevel fylder fysisk aktivitet stort set ikke i de store rapporter om Women’s Health Gap eller i årets mange arrangementer om kvinders sundhed. Når muskler kun omtales i forbindelse med fitness eller fysioterapi, overser vi deres rolle som samfundets vigtigste buffer mod sygdom, tab af funktion og selvstændighed.

Under de fem lange høringer på Christiansborg, jeg har deltaget i om kvinders sundhed, blev forebyggelse nævnt to gange – og fysisk aktivitet nævnt nul gange. Og styrketræning? Not in a million years.

Men vi kan altså ikke tale om kvinders sundhed uden at tale om kvinders adgang til fysisk styrke og kapacitet.

Og her kommer McKinsey ind i billedet: Deres meget omtalte rapport Closing the Women’s Health Gap (2024) blev et gennembrud i at få kvinders sundhed på dagsordenen. Rapporten er stærkt biomedicinsk og økonomisk vinklet – og blev da også efterfulgt af en anbefaling til medicinalindustrien: “Biopharma’s untapped opportunity.”

Hvis vi i et uopmærksomt øjeblik følger med narrativet og reducerer kvinders sundhed til en forretningsmulighed for biopharma, overser vi de strukturelle greb, der faktisk kan ændre kvinders livsvilkår her og nu.

Bedre behandling alene lukker ikke kløften

Det bliver estimeret, at hvis vi lukker sundhedskløften for kvinder, vil det kunne bidrage med 1 billion dollars til verdensøkonomien i 2040 – og 30 mia. årligt til det danske samfund.

Men jeg tror personligt IKKE, at vi når disse økonomiske mål alene ved at forbedre diagnostik og behandling – vi må turde ændre den linse, vi søger løsninger gennem.

Faktisk ved man ikke så meget om kvinders sundhed, så snart de rammer de 40+, hvilket kan forklare oplevelsen af bekymring, manglende forståelse og anerkendelse af de forandringer, der sker.

Normerne virker længe før diagnosen

Jeg er af den overbevisning, at hvis vi virkelig vil forbedre kvinders sundhed, må vi også turde se på de normer, der driver os ind i energigæld og fysisk svækkelse længe før, vi bliver patienter.

• Vi investerer massivt i at diagnosticere og behandle osteoporose – men hvornår har vi sidst undersøgt, hvordan normerne omkring kvindekroppen i overgangsalderen fører til vægttabsadfærd, der forværrer problemet?
• Vi kæmper for bedre behandling af depression – men hvor ofte ser vi på, hvordan lav muskelmasse, energimangel og manglende fysisk belastning kan være en overset faktor i kvinders mentale sundhed?
• Vi forsøger at finde løsninger på stigningen i metaboliske sygdomme hos kvinder – men hvor meget forskes der i, hvordan kronisk slankekultur påvirker insulinfølsomhed og glukoseregulering på sigt?
• Vi ser en stigning i autoimmune sygdomme hos kvinder – men hvor meget opmærksomhed er der rettet imod, hvordan lav energitilgængelighed, yo-yo vægt og kronisk stress påvirker immunforsvaret og kan være med til at trigge eller forværre disse tilstande?

Hvilke spørgsmål mangler vi at stille?

• Hvordan sikrer vi, at kvinders sundhed ikke kun forstås gennem et sygdomsperspektiv – men også gennem de adfærds- og normdrevne mekanismer, der fører til sygdom?
• Hvordan påvirker de rammer, vi lever og arbejder under, kvinders sundhed? Hvilken rolle spiller et arbejdsmarked, der ikke tager højde for kvinders fysiologiske behov, og en hverdag, hvor hvile, næring og styrkeopbygning ofte er det første, der ryger i prioriteringen?
• Hvordan kan vi få data på bordet, der ikke kun fokuserer på hurtigere behandling – så kvindekroppen kan lægge flere dage i samfundsøkonomien – men også på de norm- og adfærdsdrevne mekanismer, der skaber sundhedsproblemer i første omgang?
• Hvordan kan vi turde se sundhed fra en ny vinkel – én, der ikke kun handler om at reparere kvinders kroppe, men om at opbygge bæredygtig fysisk kapacitet og trivsel gennem hele livet?

Fra vægtcentreret til styrkecentreret

Vi kan ikke bygge et sundere samfund på en strategi, der kun handler om at opdage, diagnosticere og reparere.

Hvis vi mener det alvorligt med at lukke Women’s Health Gap – og hvis vi virkelig vil have, at samfundet får adgang til kvinders fulde talentmasse – så skal vi ændre den linse, vi ser sundhed igennem.

Vi skal turde skifte fra en vægtcentreret tilgang til en styrkecentreret tilgang.

Fra passiv behandling til aktiv sundhed.

Kilder

• Global Burden of Disease Study (2019). Global burden of 369 diseases and injuries in 204 countries and territories, 1990–2019. The Lancet.
• World Economic Forum & McKinsey Health Institute (2024). A $1 Trillion Opportunity to Improve Lives and Economies.
• Dansk Erhverv (2024). Dansk Erhvervs anbefalinger til fremme af kvinders sundhed.