Sundhed er mere end fraværet af sygdom: byg kapacitet

Anna Bogdanova
·
4
 min. læsning
·
October 20, 2026
Sundhed er mere end fraværet af sygdom: byg kapacitet
Kort fortalt

Sundhed er mere end fraværet af sygdom. Sundhed handler også om kapacitet. Kort sagt: Sundhed er ikke kun at reparere, når noget går i stykker – det er at bygge kapacitet, så vi kan holde til livet.

Sundhed er mere end fraværet af sygdom. Sundhed handler også om kapacitet.

Kapacitet kan forstås som den kropsøkonomi, der afgør, hvor meget liv vi faktisk kan leve – med overskud til at håndtere livets belastninger uden at betale prisen i smerter, træthed eller tab af selvstændighed.

Kort sagt: Sundhed er ikke kun at reparere, når noget går i stykker – det er at bygge kapacitet, så vi kan holde til livet.

Forskningen er tydelig

  • WHO fremhæver i Decade of Healthy Ageing (2020), at investering i funktionsevne er den mest bæredygtige måde at reducere byrden af aldring og kroniske sygdomme.
  • WHO dokumenterer (2018), at hver dollar investeret i fysisk aktivitet giver tre gange igen i form af bedre helbred, færre sygedage og højere produktivitet.
  • Center for Aktiv Sundhed (2018) har fremlagt evidensbaseret grundlag for fysisk træning som behandling for 31 forskellige sygdomme og risikotilstande.

Vores autopilot er stadig at reparere

Der er brug for biomedicinske fremskridt, men de rækker ikke alene.

Og her ligger paradokset: Vi ved mere end nogensinde – om hvordan biologi og kultur gensidigt påvirker hinanden, om hvordan krop og hjerne formes af adfærd, forventninger og sociale strukturer, og om hvordan rammer, ressourcer og menneskesyn afgør, om viden omsættes til handling.

Men vores autopilot er stadig, at sundhed skal “repareres” medicinsk.

Alder får ofte skylden, men der er meget stor forskel på, hvordan vi ældes.

Tag symptomerne alvorligt, før de bliver diagnoser

Vi taler om kvinders sundhed først, når vores helbred bliver et økonomisk problem for samfundet – og når vi er blevet patienter, efter mange år i limbo, hvor symptomerne ikke har kunnet kategoriseres i en specifik kasse eller endnu ikke har vist sig på testsvar.

Men hvordan kan vi blive bedre til at tage de forstadier alvorligt – ikke kun som ”uforklarede symptomer”, men som en mulighed for at styrke kroppen, før sygdom udvikler sig?

Hvad nu hvis vi så det præ-diagnostiske stadie som en mulighed for at fremtidssikre vores kropsøkonomi – at opbygge styrke, energi og kapacitet, der kan være med til at forebygge sygdom eller mindske dens konsekvenser?

I stedet for at vente på, at sygdom udvikler sig til en reel diagnose 5-10 år senere – og først dér begynde at behandle – kunne vi arbejde med kroppens ressourcer i tide?

Eller, hvis sygdom alligevel opstår, hvad hvis vi allerede havde investeret i en stærkere krop, der bedre kan håndtere den?

Hvad hvis vi i højere grad begyndte at arbejde med styrke, energi og kapacitet som centrale forebyggende sundhedsfaktorer – ikke kun som noget, vi skal genetablere, når vi har mistet dem?

Find de dominobrikker, der flytter mest

For kvinders sundhed er et vildt problem, og det kræver, at vi kan identificere de dominobrikker, der gør en forskel på mange parametre samtidigt.

En af de vigtigste dominobrikker er fysisk aktivitet – sat ind i rammer, der gør det til en naturlig del af hverdagen på tværs af arbejde, familieliv og fritid. Ikke bare som genoptræning, men som dokumenteret behandling – og ikke bare som tilfældig motion, men som en systematisk opbygning af styrke og metabolisk sundhed og dermed en investering i menneskelig kapacitet, der betaler sig for både individ og samfund.

Hvis vi virkelig skal løfte kvinders sundhed, skal vi have flere briller på end de biomedicinske. Vi må invitere praktikere, forskere og systemtænkere på tværs af sektorer – især dem, der arbejder med adfærd, kultur og hverdagsliv – så vi kan forstå, hvordan man bygger rammer, normer og praksisser, der fx gør fysisk aktivitet og styrkeopbygning realistisk og meningsfuld.

Den offentlige sektor er og bliver central, og samtidigt har vi brug for flere aktører.

Det private erhvervsliv kan bidrage med erfaring i at udvikle løsninger, der skalerer og faktisk bruges i hverdagen. Fonde kan løfte blikket ud over de politiske fireårs-cyklusser og investere i de langsigtede kulturelle og strukturelle forandringer, som reelt løfter livskvalitet.

Kapacitet giver tillid til kroppen

Træning er i min erfaring simpelthen med til at genoprette følelsen af at kende, føle sig hjemme og have tillid til ens egen krop, og hvad den kan.

Så man også tør bruge og udfordre kroppen mere.

Sundhed kan ikke kun handle om at fikse det, der går i stykker.

Sundhed skal handle om at opbygge det, der gør os stærke.

Kilder

  • WHO (2020). Decade of Healthy Ageing 2021–2030.
  • WHO (2018).
  • Center for Aktiv Sundhed (2018).

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det, at sundhed er mere end fravær af sygdom?

Sundhed er mere end fraværet af sygdom. Sundhed handler også om kapacitet. Sundhed er ikke kun at reparere, når noget går i stykker – det er at bygge kapacitet, så vi kan holde til livet.

Hvad er kapacitet?

Kapacitet kan forstås som den kropsøkonomi, der afgør, hvor meget liv vi faktisk kan leve – med overskud til at håndtere livets belastninger uden at betale prisen i smerter, træthed eller tab af selvstændighed.

Hvorfor er fysisk aktivitet en vigtig dominobrik?

En af de vigtigste dominobrikker er fysisk aktivitet – sat ind i rammer, der gør det til en naturlig del af hverdagen på tværs af arbejde, familieliv og fritid.

Kan træning bruges som behandling?

Center for Aktiv Sundhed (2018) har fremlagt evidensbaseret grundlag for fysisk træning som behandling for 31 forskellige sygdomme og risikotilstande.