Sarkopeni: den oversete sundhedstrussel

I over 20 år har forskere advaret om, at lav muskelmasse er en af de største skjulte sundhedstrusler i vores tid. Sarkopeni er en særskilt klinisk tilstand, hvor lav muskelstyrke i sig selv fører til øget risiko for fald, hospitalsindlæggelser, langvarigt plejebehov og tab af selvstændighed.
I over 20 år har forskere advaret om, at lav muskelmasse er en af de største skjulte sundhedstrusler i vores tid.
Vi har længe troet, at fedme var den største bombe under folkesundheden. Men måske er den virkelige bombe tab af muskel- (og knogle-) masse.
Hvad er sarkopeni?
Fysisk inaktivitet kan føre til sygdomme som hjerteproblemer og diabetes. Men sarkopeni er en særskilt klinisk tilstand, hvor lav muskelstyrke i sig selv fører til øget risiko for fald, hospitalsindlæggelser, langvarigt plejebehov og tab af selvstændighed.
Tab af muskelmasse og styrke (sarcopeni) er en selvstændig økonomisk byrde – oveni de omkostninger, fysisk inaktivitet allerede medfører.
Hvad betyder lav muskelstyrke for helbredet?
Tab af muskelstyrke øger risikoen markant for type 2-diabetes, hjertekarsygdom, kronisk inflammation og for tidlig død. Faktisk viser forskning, at lav grebsstyrke er en stærkere indikator for dødelighed end blodtryk.
Kvinder med lavest muskelstyrke har 2,3 gange højere risiko for at udvikle demens.
Din grebsstyrke er én af de vigtigste faktorer for, hvor godt og hvor længe du med sandsynlighed kommer til at leve. Din grebsstyrke afslører nemlig både din biologiske alder, og hvor meget overskud i livet du har (og har sandsynlighed for at have senere i livet!).
Flere studier har også konkluderet, at vores grebsstyrke kan være en god markør for vores aldring.
Forskere ved University College i London har studeret ældres balanceevne, grebsstyrke og evne til at rejse sig fra en stol i forhold til risikoen for tidlig død.
Og ja, du gættede rigtigt – de deltagere i studiet, der klarede sig bedst i de tre discipliner, havde størst sandsynlighed for at sende invitationer ud til deres fødselsdag de næste mange år.
Forsøgspersonerne var primært over 60 år, men også hos yngre mennesker kan styrken af dit greb sige noget om dit helbred og din biologiske alder, siger forskerne.
Styrken i dine hænder, når du er mellem 45 og 68 år, kan nemlig være med til at forudsige, hvor begrænset du vil være i din bevægelighed mange år ud i fremtiden.
En god muskelstyrke, når du er midt i livet, kan tilsyneladende være med til at beskytte dig mod de funktionsnedsættelser, som ofte kommer med alderen.
Muskler er et organ
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Center for Sund Aldring (2023) fremhæver, at muskler skal forstås som et kritisk organ, der aktivt skal opbygges gennem styrketræning – særligt fordi tab af muskelmasse både accelererer funktionstab og forværrer mange af de kroniske sygdomme, som kvinder i øvrigt oftere rammes af.
Muskeltab medfører, at vores blodsukkerregulering bliver dårligere og niveauer af inflammation i kroppen højere.
Vi rører os ikke nok, sidder for meget stille, undgår anstrengelse og fysisk belastning. Men det er et spørgsmål om use it or lose it. For når musklen ikke længere får strøm fra nervesystemet, går den til sidst tabt.
Hvad koster sarkopeni?
Tab af muskelmasse og styrke – kaldet sarkopeni – koster allerede samfund som Canada omkring 3 milliarder CAD. I USA estimeres det til ca. 18,5 milliarder USD. I Storbritannien vurderes de årlige meromkostninger til 2,5 milliarder GBP.
- EU (estimeret): Potentiel besparelse på ca. 7,5 mia. DKK årligt, hvis færre udvikler sarcopeni.
- Danmark: Op mod halvdelen af alle over 80 år vurderes at have sarkopeni – og problemet forventes at ramme tidligere, især blandt kvinder i 50–60’erne, hvis slankemedicin kombineres med utilstrækkelig styrketræning og proteinindtag.
En reduktion på bare 10% i antallet af mennesker, der udvikler alvorligt muskeltab, kunne spare milliarder i sundhedsudgifter hvert år.
Den energi- og kapacitetskrise, vi burde tale om, handler ikke kun om klima eller økonomi. Den handler om kroppen.
For hvem skaber fremtiden, hvis vi alle mangler den fysiske kraft til at løfte den?
Styrke er en nødvendighed
Men når kvinder fravælger tung styrketræning – ikke fordi kroppen ikke kan, men fordi kulturen siger, vi ikke bør – mister vi ikke bare muskler. Vi mister både kapacitet, selvstændighed og frihed.
Kilder
- Roubenoff R (2000). Sarcopenia and its implications for the elderly. European Journal of Clinical Nutrition, 54(S3), S40–S47.
- Beaudart C et al. (2019). Economic impact of sarcopenia in Canada. Journal of Cachexia, Sarcopenia and Muscle.
- Janssen I et al. (2004). The healthcare costs of sarcopenia in the United States. Journal of the American Geriatrics Society, 52(1), 80–85.
- Pinedo-Villanueva R et al. (2018). The economic burden of sarcopenia in older people in the United Kingdom. Age and Ageing, 48(2), 233–238.
- Ethgen O et al. (2017). Economic impact of sarcopenia in Europe: A modelling study. Aging Clinical and Experimental Research, 29(3), 447–453.
- Fragala MS et al. (2019). Resistance training for older adults: Position statement from the NSCA. Journal of Strength and Conditioning Research, 33(8), 2019–2052.
- Leong DP et al. (2015). Prognostic value of grip strength: Findings from the PURE study. The Lancet, 386(9990), 266–273.
- Cruz-Jentoft AJ et al. (2019). Sarcopenia: Revised European consensus on definition and diagnosis. Age and Ageing, 48(1), 16–31.
- Sundhedsstyrelsen (2023). Tab af muskelfunktion og muskelmasse – sarkopeni og effekten af fysisk træning. København.
- Radavelli-Bagatini S et al. (2023). Impaired muscle function, including its decline, is related to greater long-term late-life dementia risk in older women. J Cachexia Sarcopenia Muscle, 14(3), 1508–1519.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er sarkopeni?
Sarkopeni er en særskilt klinisk tilstand, hvor lav muskelstyrke i sig selv fører til øget risiko for fald, hospitalsindlæggelser, langvarigt plejebehov og tab af selvstændighed.
Hvor mange har sarkopeni i Danmark?
Op mod halvdelen af alle over 80 år vurderes at have sarkopeni – og problemet forventes at ramme tidligere, især blandt kvinder i 50–60’erne, hvis slankemedicin kombineres med utilstrækkelig styrketræning og proteinindtag.
Hvorfor er muskelstyrke så vigtig for helbredet?
Tab af muskelstyrke øger risikoen markant for type 2-diabetes, hjertekarsygdom, kronisk inflammation og for tidlig død. Faktisk viser forskning, at lav grebsstyrke er en stærkere indikator for dødelighed end blodtryk.
Hvordan forebygger man sarkopeni?
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Center for Sund Aldring (2023) fremhæver, at muskler skal forstås som et kritisk organ, der aktivt skal opbygges gennem styrketræning – særligt fordi tab af muskelmasse både accelererer funktionstab og forværrer mange af de kroniske sygdomme, som kvinder i øvrigt oftere rammes af.


