Bevægelse er ikke en udgift, men din vigtigste indtægt

Fysisk belastning er løsningen på mental overbelastning. Så hvorfor dropper vi motion først?

Fysisk anstrengelse i passende dosis er afgørende for at styrke hjernesundheden og reducere stress og kognitiv træthed.

(Styrke)træning er ikke bare en udgift

Din krop har faste udgifter hver dag – til hjerneaktivitet, hormonbalance, reparation af celler, immunforsvar, fordøjelse og følelsesregulering. Du kan godt skære ned på forbruget (fx hvile mere med benene oppe, sige nej til opgaver eller luge ud i distraktioner), men du kan ikke skære ned på de faste udgifter.

Og her kommer bevægelse ind: Det føles måske som noget, der “koster” – men i virkeligheden er det en af de vigtigste indtægtskilder i kroppens økonomi. Når du bevæger dig, booster du energiproduktionen i dine celler, forbedrer blodgennemstrømning, skruer op for stressregulering og styrker forbindelsen mellem krop og hjerne. Du tjener altså fysisk og mental kapacitet ind – ikke kun i momentet, men også på sigt.

Så når du fjerner bevægelse i pressede perioder, svarer det til at miste din primære indkomst – netop på det tidspunkt, hvor du har allermest brug for at få økonomien til at hænge sammen.

Din krop er som en konto

Forestil dig, at din krop er en konto, som du har hævekort til. Du kan indsætte energi, når der er overskud, og du kan hæve energi, når der er brug for det. Et lille overtræk er fint i perioder, men du opbygger stor gæld, hvis du aldrig sætter ind.

Din hjerne er som en formuebestyrer med ansvaret for din kropsøkonomi. Lige som en bankkonto, der kan gå i plus eller minus, alt efter hvor meget du sætter ind eller bruger. Hjernen holder hele tiden øje med indtægter, udgifter og saldo. Hvis du har brug for mere energi, end du har stående, kan du låne eller lave et lille overtræk i perioder. Men hjernen kan også smække kassen i, hvis der ikke er styr på dine indtægter og udgifter.

Hjernens vigtigste opgave er at sikre, at der er ressourcer til at holde dig i live. Derfor vil den tilbageholde energi til basal overlevelse og begrænse dig gennem bl.a. smerte og træthed, når du nærmer dig minus.

For at holde kropskontoen i plus eller opbygge en buffer, er du nødt til også at sætte ind på kontoen – din konto i banken er jo heller ikke et endeløst hul af penge, hvis du bare hæver, men aldrig sætter ind på den.

Går du i minus, vil hjernen begynde at skrue ned for dit energiforbrug ved at bremse dig i de ting, du forsøger at gøre, men ikke har råd til. Med smerter, stivhed, træthed, træghed. Det kan føles som om, din krop ikke vil samarbejde. Men det er faktisk din hjerne, der forsøger at beskytte dig.

For det bør du sige tak til din hjerne.

Stress, smerter, træthed og overvægt er tegn på, at du har overtrukket din kropskonto for længe og er gået i minus.

Har din krop råd til det, du drømmer om?

Drømmer du om at kunne det hele, med din krop og din hjerne, både nu, og når dåbsattesten falmer endnu mere?

Om at kunne overgå en Duracell-kanin i energi og ikke hænge med både hoved og øjenlåg, når eftermiddagen banker på. Om at kunne løbe om kap med børn eller hund – og bære på både børn, børnebørn og indkøbsposer uden det mindste besvær. Om at spille padel, vandre eller cykle, svømme i havet, selv løfte din tungt læssede kuffert i lufthavnen og rejse til alle de steder, du holder af?

Både nu. Men især også, som du bliver ældre og ældre.

Så har du sikkert spurgt dig selv: Hvordan får jeg råd til at kunne det? Måske har du også sat ekstra ind på pensionen til det. Men har du overvejet, om din krop har råd til det? Om du vil være i stand til det?

Pension handler nemlig ikke kun om at have noget at leve for, når du ikke længere arbejder. Penge kan give dig frihed. Men ikke frihed til at gøre de ting, som du gerne vil, uden fysiske og mentale begrænsninger.

Så hvor meget sparer du egentlig op i din krop?

Sådan bygger du en kropslig pensionsopsparing

Hvordan du sparer op til din pension, er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvis du vil have pengene til at yngle mest. På samme måde er det heller ikke ligegyldigt, hvordan du træner, hvis du vil have maksimal effekt med minimal indsats. Som med din pensionsopsparing, skal du overveje:

• Hvor meget skal du spare op?
• Hvilken opsparingsmetode virker bedst?
• Hvordan optimerer du din investering, så du får mest ud af den?
• Hvilke faldgruber skal du være opmærksom på?

Du sætter ind på din kropskonto ved fx at sove godt, spise grønt og groft, have et stabilt blodsukker, god fysisk form og en følelse af overskud og tryghed. Du bruger af din opsparing og kan skabe gæld ved at sove dårligt, spise en masse junkfood, snacke for meget, træne for meget (eller modsat være inaktiv) og have en følelse af utryghed, ensomhed og konflikter.

Din absolut vigtigste investering?

Er i din styrke. Muskler og mentalt.

Find din passende forstyrrelse

Og her kommer mikrotræning ind i billedet. Mikro, fordi du har brug for at finde en passende forstyrrelse. Det er den indsats eller træning, som udfordrer dig nok til, at der sker en positiv forandring, men som samtidigt er så skånsom, at din hjerne ikke opfatter det som en (for) stor udgift.

Tommelfingerregel: Din træning skal altid give mere energi, end den tager fra dig.

Når du har fundet din passende forstyrrelse, vil du kunne begynde at sætte ind på din konto igen, opbygge en buffer og spare op i din krop og din hjerne til alt det, du drømmer om at kunne.

Det er vigtigt at sætte løbende ind, så du opbygger en buffer til tider, hvor du har brug for at trække over – fx sygdom, ekstra pres, en skade osv. At spare op til alle livets faser handler ikke kun om penge, men også om fysisk frihed.