Episode 6: Smerterne, som ingen ser

Om episoden

Op mod 200.000 danskere – flest kvinder – lever med fibromyalgi og kroniske smerter, træthed og en dyster prognose. Med et stort mørketal kender du sikkert én, der er ramt.

I denne episode har Anna Bogdanova, kropsøkonom og træningsspecialist, besøg af Joy, som efter mange år med smerter får diagnosen og beskeden om, det kun vil blive værre. I stedet for at overgive sig, kaster Joy sig aktivt ind i at få det bedre og gøre alt det, hun selv kan med styrketræning og sin kost. Lyt med, når Anna og Joy regner på, hvordan man skaber overskud i en kropsøkonomi, der er i minus på grund af en kronisk sygdom.

Joy blev lettet, da hun fik sin fibromyalgi-diagnose: ”Jeg er blevet klogere på mig selv”

Det vurderes, at over 100.000 danskere lider af det kroniske smertesyndrom fibromyalgi, og for de fleste tager det mange år at få diagnosen. Joy deler sin historie om, hvordan hun håndterede diagnosen og arbejdede med sine smerter i stedet for imod dem.

Da Joy blev mor første gang i 2005, begyndte kroppen at gøre ondt. Hun var konstant udmattet og følte sig alene: ”Når jeg spurgte folk til råds, om det virkelig kunne være rigtigt, at man skulle have så ondt og være så træt, så var svaret hele tiden: Ja, det er hårdt at blive mor.”

Først flere år senere fik hun en forklaring: fibromyalgi. En kronisk smertetilstand, hvor smerter i muskler og led ofte følges af træthed og søvnproblemer. Den kan ikke ses på scanninger eller blodprøver, for det er nervesystemet, der er blevet overfølsomt og sender smertesignaler selv ved mild belastning.

”Jeg blev simpelthen så glad og lettet. Det var ikke mig, der var svag eller hypokonder.” Men hun fik også at vide, at hun ikke skulle regne med at få det bedre. ”Det første, jeg tænkte, var: Det skal du ikke bestemme.”

En højere smertetærskel

Joy justerede kosten og fandt styrketræning på Anna Bogdanovas måde: korte, systematiske træninger på 5-20 minutter om dagen. Det gik så langsomt, at hun ofte først opdagede fremskridtene, når hun holdt pause, og smerterne kom kraftigere tilbage.

”Tung styrketræning, systematisk bygget op og som bliver ved med at udfordre dig over tid, har en effekt, man kalder smertemodulerende. Nervesystemet vænner sig til, at man kan belaste det mere uden at få en smerterespons. Man får en højere smertetærskel. Men keywordet er regelmæssighed: Man skal være i gang i over et år, for at forandringerne hænger fast,” siger Anna Bogdanova.

”Der vil altid være et gap mellem det, du kan lige nu, og den dosering, der giver klassisk træningseffekt. Men inden du kommer dertil, er der en vigtig fase, hvor du træner nervesystemet til at kunne tåle belastning igen.” Her hjælper kropsøkonomien: ”Ting kan opleves som indtægter eller udgifter i nervesystemet. Hvis der er for mange udgifter, reagerer det, og det ser vi som smerter, træthed og tankemylder.”

Diagnosen som læremester

I dag ser Joy sin fibromyalgi som noget, der har tvunget hende til at blive klogere på sig selv: ”Det er ikke kun mad og træning, kroppen reagerer på. Relationer eller miljøer, der ikke er gode for mig, giver mig også smerter. Og når jeg tager mig af det, forsvinder smerten som dug for solen.”

Det tager vi med

• Ved fibromyalgi er nervesystemet blevet overfølsomt og sender smertesignaler selv ved mild belastning.
• Tung styrketræning, bygget gradvist op og fastholdt i over et år, kan hæve smertetærsklen.
• Før den klassiske træningseffekt kommer en vigtig fase, hvor nervesystemet vænnes til belastning igen.
• Kropsøkonomi: Mad, tanker, relationer og miljøer kan alle være indtægter eller udgifter for nervesystemet.

Nøgletal fra episoden

• Op mod 200.000 danskere lever med fibromyalgi og kroniske smerter.
• Flest af dem er kvinder.

Tallene er nævnt i episoden.

Ofte stillede spørgsmål

Kan styrketræning hjælpe ved fibromyalgi?

Ifølge Anna Bogdanova viser forskning, at tung styrketræning, bygget gradvist op og fastholdt i over et år, har en smertemodulerende effekt. Nervesystemet vænner sig til mere belastning, og smertetærsklen stiger.

Hvorfor kan fibromyalgi ikke ses på en scanning?

Fordi det er nervesystemet, der er blevet overfølsomt og sender smertesignaler, selv ved mild belastning eller almindelige hverdagsaktiviteter.

Hvor lang tid tager det, før træning virker mod smerter?

Regelmæssighed er afgørende. Ifølge Anna Bogdanova skal man være i gang i over et år, før forandringerne i nervesystemet for alvor hænger fast.