I hele marts måned går 20% af al salget på min webshop ubeskåret til forskning i kvinders sundhed gennem hele livet.

Hæng lige på, så skal jeg nok fortælle mere om hvorfor, og hvad din og min støtte går til. 

“Der er noget, der ikke føles, som det plejer. Jeg kan ikke pege præcist på, hvad eller hvor det er, men noget er anderledes i min krop.”

Sådan sagde en 42-årig kvinde til mig for nyligt.

“Hvorfor kan jeg ikke klare de samme ting, som jeg plejer?
Jeg kan ikke være oppe lige sent, mine led gør ondt, min mave buler, min koncentration tåger.
Hvad er der galt med mig??”

Hun er ikke den eneste, der har det sådan – eller spørger sådan. 

Størstedelen af mine kunder igennem 15 år kommer til mig, når de er forbi de 35-40+ – og jeg har derfor været vidne til og hjulpet med at styrke flere tusinde kvinder før, under og efter overgangsalderen.

Jeg hører ofte fra kvinderne, at “noget” bare ikke er, som det plejer.
Det kan godt være begyndende overgangsalder (perioden helt op til 10 år før kaldes ‘perimenopausen’ og kan byde på en række kropslige sensationer, som kan føles meget overvældende).

Men det kan også være andre hormonelle ubalancer, som forstærkes af en livsstil, hvor en masse forpligtelser tager overskuddet, så der ikke er noget tilbage til hverken fysisk bevægelse, ordentlig mad eller hvile – og den slags helt grundlæggende behov. 

Faktisk ved man ikke så meget om kvinders sundhed, så snart de rammer de 40+, hvilket kan forklare oplevelsen af bekymring, manglende forståelse og anerkendelse af de forandringer, der sker.

Det er helt normalt at blive bekymret og føle, at der er noget galt, når man oplever noget, man ikke forstår, og som man måske heller ikke møder anerkendelse for. 

Derfor er mere viden vejen frem. 
For der er godt nok kommet mere fokus på overgangsalder i forskningen, men der er ikke noget forskning, der endnu har kigget på den sammenhængende periode før, under og efter.

Og slet ikke i, hvad fysisk aktivitet betyder for denne periode i kvinders liv – og om den opleves forskelligt alt efter, om man er fysisk aktiv eller ej.

Før nu.

For det banebrydende tværvidenskabelige forskningsprojekt KISO (Kvinder I Sund Overgang), som lige nu kører på Københavns Universitet, har fokus på at forstå, hvilke forandringer der sker i hjernen, kroppen, vores identitet og selvforståelse både før, under og efter overgangsalderen.

SAMT kortlægge, hvilken betydning fysisk aktivitet har for disse forandringer og  vores oplevelse af dem.

(Overgangs)alderen er ikke skurken

Alder får ofte skylden, men der er meget stor forskel på, hvordan vi ældes.

Fra den forskning, der foreligger i sund aldring ved vi, at mange aldersrelaterede symptomer, skavanker og sygdomme primært skyldes “inflammaging”, og meget peger på, at det er tab af muskelmasse, der driver denne inflammation.

Vi begynder at miste muskelmasse allerede i 30’erne, men fra 50’erne går det ekstra stærkt – medmindre vi aktivt holder fast i musklerne. 

Muskeltab medfører, at vores blodsukkerregulering bliver dårligere og niveauer af inflammation i kroppen højere.

Det er denne proces, der kaldes “inflammaging”. Aldring, som bliver accelereret af inflammation i kroppen, fordi forbindelsen mellem hjerne og muskler bliver svagere… eller helt forsvinder.

Vi rører os ikke nok, sidder for meget stille, undgår anstrengelse og fysisk belastning.

Men det er et spørgsmål om use it or lose it. For når musklen ikke længere får strøm fra nervesystemet, går den til sidst tabt.

Så… når man føler sig svagere eller oplever andre af disse aldersrelaterede symptomer og skavanker. Så skyldes det altså også i høj grad inaktivitet.

Men jeg har set på de kvinder, jeg møder, og de kvinder der træner efter min metode (der blandt andet handler om at løfte noget tungt, men undgå overbelastning), at fysisk aktivitet gør en positiv forskel.

Både på oplevelsen af de vasomotoriske symptomer, som perioden op til, under og efter overgangsalderen kan føre med sig (bl.a. hedeture, svedeture, søvnløshed og depression), på fordelingen af fedt og muskler og oplevelsen af styrke og en velfungerende forbrænding, så du har energi til at gøre det, du gerne vil.

Det har også en positiv effekt på den følelse af fremmedgørelse, man kan opleve over for den krop, man ikke længere kan genkende.
Træning er i min erfaring simpelthen med til at genoprette følelsen af at kende, føle sig hjemme og have tillid til ens egen krop, og hvad den kan.

Så man også tør bruge og udfordre kroppen mere.

Nu har vi endelig muligheden for at blive meget klogere på, hvordan fysisk aktivitet påvirker kvindekroppen og hjernen gennem hele livet!

Og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg i særdeleshed er nysgerrig på, hvordan forskellige styrketræningsprotokoller og hjernetræning påvirker de hormonelle ændringer, der sker, fra vi er 35 og frem til 60+.

Forskningsprojektet KISO vil skabe ny vigtig viden om de forandringer, kvinder oplever før, under og overgangsalderen.
Og vi er omkring 40.000 kvinder pr. årgang omkring overgangsalderen – dvs. at lidt under en halv million danske kvinder enten lige har været, er eller snart vil være berørt af denne periode i livet!

Derfor vil jeg opfordre alle til at støtte KISO, for selvom projektet får noget støtte af Sygesikring Danmark, kan forskerne komme meget længere med et bidrag fra os alle. Du kan læse mere om forskningen her.

Jeg har valgt at donere 20% af alt salg fra min webshop i marts måned – kvindernes måned med både Kvindernes Internationale Kampdag og Women’s History Month - til forskning i kvinders sundhed gennem hele livet ved at støtte KISO. 

Når du investerer i din krop, velvære og vitalitet med min styrketræning i marts måned, støtter du altså ikke kun dig selv og din egen krop.

Du støtter også forskning i alle kvinders sundhed gennem hele livet.

#claimyourstrength