Hvis det at stå op kl. 5 er opskriften på succes, så lad mig bare kravle langt ind under dynen igen.

Tidlige morgenrutiner trender her og der og alle vegne lige nu. På de sociale medier, i bøger som 5am Club, Miracle Morning og Morning Routine og fortællinger om alt fra succesfulde forretningsfolk til Hollywoodstjerner, som alle står op før daggry (underforstået selvfølgelig, at deres succes skyldes deres døgnrytme).

Men jeg har lidt af socialt jetlag, så længe jeg kan huske – den kroniske forskydning mellem vores biologiske døgnrytme og de sociale krav omkring os (som arbejdstider og skoletider).

Allerede som 6 årig – hvor jeg var fysisk anstrengelsesskyende og morgenfjern – valgte jeg hellere at sprinte op ad en bakke med 100 trapper i sidste øjeblik hver morgen end at stå 10 minutter tidligere op. I dag lider jeg under mine skolebørns mødetider.

Min krop kan selvfølgelig være oprejst og til stede kl. 8 – men du får ikke min hjerne med. Mine bedste ideer banker på efter kl. 11 – men hvis de også skal kommunikeres klart, er vi tættere på kl. 14. Du kan godt få min skal – men ikke hele mig – fra morgenstunden.

Bevares, jeg kan skrue godt op for kaffe, nootropics (kosttilskud, der forbedrer hjernens præstation), kreatin og vække min hjerne med eksplosiv træning, så jeg kan “hacke” mig selv, når det virkelig ikke kan være anderledes. Men det koster mig altså mindst en halv uproduktiv dag på den anden side. Og jeg er langtfra den eneste, der betaler den pris.

---

Det handler ikke kun om succes

Men spørgsmålet er: Handler succes virkelig om at stå tidligere op – eller om noget helt andet?

Forskningen viser nemlig, at kun ca. 20 % af os er biologisk indrettet til de tidlige morgener – mens kun 4,5 % af os egner sig til at stå op før kl. 5.30. Fire-komma-fem!*

Alligevel bliver det ofte fremstillet som normen – og ja, det kan virke for nogen. Men når de få bliver gjort til forbillede for de mange, glemmer vi, at det for størstedelen er et ideal, der kræver et konstant kompromis med kroppen og helbredet.

Søvnunderskud er nemlig ikke bare en personlig udfordring – det er en samfundsøkonomisk belastning. Ifølge Sundhedsstyrelsen koster søvnproblemer det danske samfund omkring 22 milliarder kroner om året i tabt produktivitet!**

For mig – lyder det som det modsatte af en opskrift på langsigtet succes.

Har vi virkelig brug for råd til, hvordan vi alle sammen bliver sådan nogle, der står op kl. 5? 

Det, vi efter min mening, har brug for – det er at blive bedre til at respektere og rumme dem, vi allerede er. 

Og det siger jeg som én, der til dagligt arbejder med mennesker, der i årevis har forsøgt at overhøre deres egne fysiologiske behov for at prøve at følge en bestemt facitliste for mad, træning og andre sundhedsrutiner – og som én, der har været vidne til, hvad det rent faktisk koster på helbredet, når man forsøger at leve op til en idé om succes, der er ude af sync med egen krop.

---

Det handler ikke kun om søvn

Camilla Kring (Ph.D) har i årevis kæmpet for, at vi indretter arbejdsliv efter døgnrytmer – ikke efter uret. Hendes nye bog Chronoleadership taler direkte ind i den samtale. 

I mit eget arbejde med at hjælpe mennesker til mere styrke og modstandsdygtighed, ser jeg det samme mønster – og det handler ikke kun om søvn. Men at mange bruger enorme mængder energi på at passe ind i nogle rammer, der trækker dem væk fra deres mest basale behov: Bevægelse. Næring. Restitution.

For mig blev det aldrig et aktivt valg at indrette mit arbejdsliv anderledes. Det skete af nødvendighed. 

Jeg ville ganske enkelt ikke kunne holde til de mange krav og det ansvar, der følger med at være iværksætter og arbejdsgiver, hvis ikke jeg lod min døgnrytme og mit behov for længere pauser midt på dagen få plads. Pauser uden møder og produktion – men med læsning eller lydbøger, mens brikkerne i hovedet selv falder på plads, mens jeg laver noget absurd trivielt og ikke direkte arbejdsrelateret.

Da jeg først blev bevidst om det – og begyndte at forme min hverdag med det for øje – skete der noget vildt:

Der blev ikke bare plads og overskud til mit arbejde og min familie.
Der blev også plads til to masteruddannelser og et par skriveprojekter.

Ikke fordi jeg arbejder mere. Men fordi jeg ikke længere spilder tid og energi på at gå i cirkler, forsøge at tvinge kreativitet frem eller presse mig selv til at præstere på tidspunkter, hvor der reelt ikke er noget at hente.

Jeg har simpelthen fået adgang til langt mere hjernekapacitet.

---

Det handler ikke kun om at møde senere

Det handler om at bryde med ideen om, at man arbejder bedst ved et skrivebord fra kl. x til y – eller at man skal være tilgængelig til møder på bestemte tidspunkter. Det handler om at turde organisere arbejdet, så man laver de rigtige ting på de tidspunkter, hvor energi, fokus og flow faktisk er til stede. Og det er værd at huske, at vores fysiologiske behov ikke er statiske.

De forandrer sig i løbet af livet – fx i overgangsalderen, som heldigvis er begyndt at få den opmærksomhed, den fortjener. Det samme gælder restitution efter sygdom, graviditet, forældreår, ændringer i mental sundhed – eller når man lever med særlige forudsætninger og behov, som fx ved neurodiversitet, kroniske smerter eller usynlige funktionsnedsættelser.

Det handler ikke om særhensyn eller om at pakke folk ind i vat. Det handler om at skabe fleksibilitet og forståelse, så mennesker får adgang til hele deres kapacitet – også når kroppen eller hjernen arbejder på andre præmisser.

Jeg har selv personlig trial and error erfaring med at bygge et arbejdsliv, der fungerer i praksis, fysisk og mentalt. Som arbejdsgiver tror jeg på fleksible rammer og tillid til, at mennesker ved, hvornår og hvordan de performer bedst.

Og jeg hjælper mine kunder i min træningsklub STRONG THINGS med at forvalte deres egen kropsøkonomi, så deres ressourcer bliver investeret lige netop dér, hvor de giver allerbedst mening – også når rammerne ikke spiller med.

For når folk presses til at præstere i tidspunkter og formater, der strider mod deres naturlige rytme og behov, bruger de alt for meget energi på bare at mødetilpasse. Og når de så alligevel leverer på toppen, betaler de ofte med helbredet.

Vi skal ikke jagte en bestemt formel for mere performance og produktivitet. Vi skal begynde at designe rammer, der matcher mennesket – ikke omvendt.

---

Vil du lære mere om at respektere din krops rytmer og ressourcer? Det kan jeg hjælpe dig med i STRONG THINGS her.

Referencer:
*Roenneberg, T. et al. (2007). Epidemiology of the human circadian clock. Current Biology, 17(10), R528–R530.
**Sundhedsstyrelsen: National Sundhedsprofil 2021 og rapporter om søvnforstyrrelser

Er du A- eller B-menneske?
Og hvordan passer din døgnrytme ind i din hverdag - både socialt og arbejdsmæssigt?

Kom gerne med din mening i kommentarfeltet herunder.