
[🎥] Derfor er det aldrig for sent at komme i gang med at styrketræne
Jeg får mange spørgsmål om styrketræning, smerter, kost og genveje til en stærkere krop og skarpere hjerne. Dem svarer jeg løbende på her på bloggen, så husk at følge med herinde – og stil endelig gerne flere spørgsmål i kommentarfeltet i bunden.
5 STÆRKE TAKE-AWAYS
- Det er aldrig for sent at gå i gang med at styrketræne. Det bliver heller aldrig mindre vigtigt at gå i gang med at styrketræne i takt med, at du bliver ældre – nærmere det modsatte.
- Jo mindre du bruger din krop, jo dårligere bliver du faktisk til at bruge den.
- Din krop og din hjerne er plastiske og tilpasser sig det, du gør. Så jo mere, du prøver at lære nye ting og udfordrer dig selv – des mere vil din krop og hjerne trives.
- Hvis du ikke udfordrer dig selv og opgiver fysisk aktivitet, vil du opleve, at din komfortzone bliver mindre og mindre – og du vil mærke flere begrænsninger ved selv små ting.
- Jeg viser dig det bedste sted at starte med styrketræning, som handler om at vænne dig selv til at holde noget tungt, så du bliver tryg ved at blive belastet. Se med nedenfor ⬇️
Hvis du vil i gang med at træne det, som fik Ingrid på 89 år i videoen i gang med at kunne løfte tungt (hun gik fra at kunne løfte 0 til at kunne løfte 12 kilo over hovedet 💪🏼), så foregår det i min online træningsklub STRONG THINGS, som har åbent for nye medlemmer nu.
Klik her, hvis du vil læse mere om træningen i klubben og se, hvordan flere af de andre medlemmer træner.
2 kommentar/er
Hej Annie,
Der findes flere øvelser, der kan afhjælpe stivhed og ømhed i skuldre og nakke, men det kan variere lidt fra person til person, hvad kroppen responderer bedst på. Et godt sted at starte er nogle øvelser fra vores Youtube kanal. Det er skånsom og nemt at gå til.
Noget af det vigtigste er først at skabe mobilitet i området, så din hjernes GPS over det område bliver tydeligere – og derefter arbejde med at styrke musklerne omkring skuldre og nakke. Ofte opstår ømhed og spændinger, fordi musklerne bliver belastet, uden at være stærke nok til at holde til det.
Start derfor med en blid opvarmning for arme og skuldre, og byg gradvist op med mikrotræning – små, kontrollerede øvelser med fokus på teknik og stabilitet.
Opvarminng: https://www.youtube.com/watch?v=ErMnwUcP6nM&ab_channel=AnnaBogdanova
Mikrotræning: https://www.youtube.com/watch?v=AfjvkE80CMI&ab_channel=AnnaBogdanova
Og husk – du er altid velkommen i vores træningsklub STRONG THINGS, hvor du blandt andet kan få personlig sparring i Forum fra vores dygtige træningsekspert Ditte.
Mvh Theodora, Kommunikationsassistent fra Anna Bogdanovas team
Jeg er 51 og har brug for hjælp til hvilke øvelser der kunne afhjælpe stivhed og ømhed i skuldre og nakke.
Vh. Annie