Gå stærkere igennem livet!
HOW TO WALK IN HIGH HEELS er en kampagne, som jeg er gået sammen med Roccamore om, hvor vi giver dig alle de bedste insidertips til at indtage hverdagen (eller verden eller catwalken!) i selv dine højeste hæle uden ømhed eller usikkerhed – men også gratis øvelser, der styrker hele din underkrop: dine fødder, ankler, knæ, hofter, bækken og ryg, så du har fundamentet til at kunne gå livet stærkere i møde. Hæle eller ej. Kvinder har nemlig markant større tilbøjelighed til at opleve aldersrelateret muskeltab end mænd. Det er et alt for overset, men alvorligt problem, fordi musklerne er vores vigtigste ungdomsorgan, som ikke bare holder vores krop, men også vores hjerne helt frisk langt op i alderen. Der er altså mange gode grunde til at sætte fokus på at styrketræne.
Derfor er jeg så glad for at have lavet dette samarbejde med Roccamore – tænk hvis vi kan få lige så mange kvinder til at styrketræne regelmæssigt, som der er kvinder, der ejer et par hæle!
For rigtigt mange kvinder, inklusive mig selv, elsker at gå i høje hæle – man får en særlig følelse af at kunne overkomme hvad som helst med de ekstra centimeter under fødderne og den skærpede opmærksomhed, som det jo kræver at kunne balancere på en stilet. Samme følelse af power, som styrketræning efterlader én med – og så kan man jo i øvrigt bedre holde til at lufte sine højhælede, hvis man styrketræner.
Høje hæle og kettlebells er mine favorit accessories
Det tætteste, jeg kom på sport i min barndom, var faktisk stilet-fitness på en modelskole i Sevastopol, som min mormor fik mig ind på, da jeg var 10 år. Adgangsbilletten var, at jeg kunne gå i 7.5 cm høje hæle, og ja, det blev til mange tusinde skridt og drej hver uge – catwalkstyle + stilet-fitness!
Lige siden har jeg søgt efter pæne sko, som samtidig er behagelige. For ja, høje hæle kræver noget af vores fødder, det er bogstaveligt talt en workout at gå i høje hæle, og det kræver både en god holdning og stærke muskler i benene – men Frederikke, Roccamores skaber, har faktisk revolutioneret markedet for højhælede sko ved at lave høje hæle, som både er flotte at se på, men også behagelige at gå i meget længe – uden at få ondt.
Og jeg elsker, at jeg ikke behøver at gå på kompromis med æstetik, når jeg vælger komfort. Jeg vil have begge dele – både med mine hæle og min træning.
Hvis du nu tænker ‘men er det ikke usundt at gå i høje hæle?’
Så er svaret, at for mig handler det om at kunne gøre lige det, man har lyst til – og for mange er det at hoppe i høje hæle og vokse nogle centimeter i power – uden begrænsninger.
Jeg sælger ikke bare træning. Jeg sælger det, at man kan bruge sin krop uden begrænsninger og skabe lige netop det udtryk, man føler sig mest hjemme i og styrket af. En tilstand, hvor alt føles muligt, hvor al modstand føles overkommeligt, og hvor man kan mærke, hvem man er, og hvad man vil.
Vejen dertil går gennem at træne sig stærk nok til at kunne gøre det – om det så er at gå i høje hæle, løbe eller bære på sine børn – uden begrænsninger og uden smerter. Dét er den ultimative frihed.
Vil du med på vores fælles
HOW TO WALK IN HIGH HEELS challenge
og få alle de hemmelige tips til at kunne nærmest svæve i dine høje hæle
+ få fingrene i mit gratis mikrotræningsforløb, der styrker dine
fødder, ankler, knæ, hofter og bækken,
så hvert eneste skridt på din vej vil føles som en leg, skal du tilmelde dig på Roccamores hjemmeside.