5 STÆRKE TAKE-AWAYS

• Som 23-årig fik jeg et stresskollaps efter længe at have overhørt kroppens signaler og overtrænet, arbejdet for meget og sovet for lidt.
• Jeg ville gerne blive klogere på, hvorfor min krop reagerede sådan, så jeg uddannede mig videre inden for bl.a. stress, adfærdsdesign, fysiologi, hormoner og hjernevidenskab.
• Hvad jeg fandt ud af: Hjernen vurderer hele tiden vores udgifter, indtægter og ressourcer, og i perioder med ekstra travlhed, kan vi lave et lille overtræk. Men hvis vi hele tiden trækker mere ud, end der kommer ind, så opstår der på sigt et stort overtræk. 
• Træning er stress, hvis din krop ikke kan restituere fra den. Men træning kan også beskytte mod stress. Du bliver bedre til at håndtere mental og følelsesmæssig stress, når du (styrke)træner regelmæssigt.
• Når du er ramt af stress, bør du reducere mængden af hård træning og skrue op for træning af nervesystemet. Start med blide, neurologiske flows, hvor du arbejder med sanserne, øjnene, vejrtrækningen, vagusnerven og duftsansen.

Da jeg var 23 år gammel, gik jeg ned med stress. Med et så voldsomt brag, at det gav genlyd længe efter.

Set i bakspejlet sendte min krop mig rigeligt med signaler. Jeg overhørte dem bare. Ubehag, smerter, væskeophobning, vægtøgning, glubende sult, glemsomhed, koncentrationsbesvær, voldsom PMS, hovedpiner, underlivssmerter. 

Det var ikke så underligt, at jeg til sidst ikke kunne mere. Sov hele tiden, kunne ikke huske, reagerede dårligt på træning. Men efter nogle måneder og en sygemelding fik jeg lidt kræfter igen… og så satte min nysgerrighed ind.

Hvorfor opførte min krop sig sådan? Hvorfor virkede det ikke at træne mere, hårdere?

Jeg begyndte at læse og undersøge alt om krop, træning og hjerne for at forstå, hvad der var sket (og har uddannet mig videre lige siden – i stress og fysiologi, adfærdsdesign, hormoner og hjernevidenskab).

Hvad jeg fandt ud af: Der var ikke noget galt med mig. Jeg var ikke gået i stykker.

Stress, smerter og træthed er ikke udtryk for, at du er svag. Det er tegn på, at du har været stærk for længe og har overtrukket din kropskonto.

JEG HAVDE OVERFORBRUGT MINE RESSOURCER

Min krop ville gerne, men KUNNE IKKE samarbejde med mig længere. Det var en naturlig fysisk reaktion på overtræk på kropskontoen.

Når man har været belastet i en længere periode, så slår kroppen fra. Hjernen lukker for, at vi kan forbruge mere energi. Dens fornemste opgave er at passe på de ressourcer, som vi over en periode har (over)forbrugt af.

Det er derfor, der sker en forandring i vores adfærd og forbrænding, når vi er i krise, og det er ofte her, mange tænker: Hvad er der sket med mig? Jeg kan ikke kende mig selv. Jeg kunne ikke kende mig selv.

Hjernen er hele tiden i gang med et regnestykke, som vurderer udgifter og indtægter – både reelle udgifter som fx fysisk anstrengelse, men også mentale udgifter som fx bekymringer og ængstelighed.

I perioder, hvor vi har særligt travlt, kan vi lave et lille overtræk, men hvis vi hele tiden trækker mere ud, end vi sætter ind… så opstår der på sigt et stort overtræk. 

Prøver man at trække ekstra ressourcer ud, kan hjernen finde på at hæve hele opsparingen – MED renter. På et tidspunkt kan kroppen ikke mere. Det skete for mig, da jeg den morgen ikke kunne komme ud af døren. 

TRÆNING KAN BESKYTTE DIG MOD STRESS

Hver gang, jeg startede på et træningsprogram, som jeg plejede at mestre, fik jeg stress-symptomer… indtil jeg begyndte et andet sted; nemlig lige dér, hvor jeg var. Ikke der, hvor jeg gerne ville være – eller havde været.  

Så til dig, der indimellem – eller hele tiden – føler dig slået hjem: Du kan altid få dine kræfter igen.

Det handler om at forstå – og forvalte – din kropsøkonomi klogt. At lytte til og lære at forstå kroppens signaler og genopbygge mere, end du bruger. At gøre hjernen tryg ved at frigive dine ressourcer.

For træning ER stress for kroppen, hvis den ikke kan restituere fra den. Men træning – i rette dosis – kan også beskytte dig mod stress. For du bliver bedre til at håndtere mental og følelsesmæssig stress, når du (styrke)træner regelmæssigt.

Tung styrketræning i særdeleshed (i moderat mængde og varighed!) kan sikre, at du får et lavere stressniveau resten af dagen. ALTING bliver bogstaveligt talt lettere.

STRESSFRI TRÆNING STARTER I HJERNEN 

Det betyder ikke, at du skal kaste dig ud i tung styrketræning som det første, hvis du lige nu roder rundt i et stort minus. Når din stressbelastning er høj, er det eneste rigtige at reducere mængden af hård træning og skrue op for mængden af træning af dit nervesystem.

Start med blide, neurologiske flows, hvor du arbejder med sanserne, øjnene, vejrtrækningen, vagusnerven, duftsansen. Det er en lille indsats, men den hjælper dit system med at blive mindre sensitivt over for stressfaktorer.

Prøv fx denne øvelse, som blidt stimulerer din vagusnerve og hjælper dig over i den del af nervesystemet, hvor der er ro:

Du bør dog ikke helt undlade styrketræning, for det er med til at regulere din stressrespons (holde den lav i hvile og sørge for, at den ikke stikker helt af ved selv små stressfaktorer).

Men du skal vælge træning med rette intensitet, mængde og varighed – og rette forhold mellem styrketræning og de blide neurologiske flows (og dén del kan jeg hjælpe dig med).

Det handler om at få en fornemmelse for, hvornår du skal skrue op og ned for de krav, du stiller til din krop. Sagt med de økonomiske termer: Kun at bruge det, der står på din konto.