Vi taler meget om ligestilling lige nu. I ledelse, på barsel, i løn. Og det er SÅ vigtigt.
Men hvad med kvinders adgang til styrke?

Selvom vi i Norden historisk har åbnet mange døre for kvinders deltagelse i sport¹ ⁵ – fra danske kvinde gymnastikhold i 1900-tallet til norske kvindeløberes kamp for adgang til Holmenkol Stafetten i 1970'erne – har vi ikke taget det sidste skridt:

At normalisere kvinders adgang til reel fysisk styrke.

Selvom kvinder har fået mere adgang til sport og fysisk udfoldelse, eksisterer der nemlig stadig et usynligt glasloft – ikke på kontoret, men i kroppen, for kvinders muskeludvikling²: en usynlig grænse, hvor kvinder stopper – ikke nødvendigvis fordi kroppen ikke kan mere, men fordi kulturen signalerer, at de ikke ‘bør’.

---

Et konkret eksempel: 24-årige Nicoline Molina delte efter sin deltagelse i TV 2-programmet Korpset en video om de reaktioner, hendes muskuløse krop havde affødt:

"Hold da op nogle overarme."
"Hold da op, du er godt nok stor."
“Det er godt nok synd, at sådan et kønt hoved skal sidde på sådan en mandekrop."

Hendes historie gik viralt – og ramte en nerve. Ikke kun fordi kommentarerne var grove, men fordi mange kvinder kunne genkende den skjulte besked bag dem: Der er grænser for, hvor stærk du må være. Især som kvinde.

To idealer kolliderer nemlig:

→ Det æstetiske kropsideal: Du må gerne træne – men kun til en vis grænse. Du må være tonet, men ikke for markeret. Du må være stærk, men stadig slank og let.

→ Det biomedicinske ideal: Du skal motionere – men pas nu på ikke at overbelaste kroppen.

Mange kvinder får fx. stadig råd om ikke at løfte mere end 5–10 kg efter fødsler³ eller frarådes dybe squats med vægt for at "skåne bækkenbunden"⁴ – selvom nyere evidens netop anbefaler styrketræning til at genvinde funktion og stabilitet.

Selv i dag viser studier, at kvinder – især 40+ – stadig oplever træningsmiljøet som maskulint og vælger derfor lettere træningsformer, der ikke udfordrer det feminine ideal⁵.

Sundhedsvæsnet – og medierne – fastholder også ofte et narrativ om, at kvinder bør motionere “varsomt”, mens mænd skal presse sig selv. Men det er ikke bare forældet. Det er ulighed – med fysiologiske konsekvenser.

Styrke er ikke bare et ideal – det er en nødvendighed

Skånsomhed bliver et problem, når det betyder, at kroppen ikke får nok belastning til at bevare sin funktion⁶. At være stærk – at have en god opsparing af muskler – er ikke kun et spørgsmål om smag eller æstetik. Det er et spørgsmål om (folke)sundhed – og funktion.

Vi mister nemlig muskelmasse allerede fra 30-årsalderen, hvis vi ikke styrketræner¹¹. Kvinder er særligt udsatte: De har 20–30% højere risiko for accelereret muskel- og knogletab end mænd¹², især efter overgangsalderen.

---

En nyere oversigtsartikel⁸ dokumenterer, at kvinder er mindre tilbøjelige til at engagere sig i tung styrketræning end mænd. At kvinder oftere motiveres af æstetiske mål som toning og vægtkontrol, mens mænd oftere drives af ønsket om at opbygge styrke og muskelmasse.

Det handler ikke om individuelle valg. Det handler om, hvordan vi socialt lærer, hvad vores træning "bør" handle om. Men når kvinder fravælger tung styrketræning – ikke fordi kroppen ikke kan, men fordi kulturen siger, vi ikke bør – mister vi ikke bare muskler. Vi mister både kapacitet, selvstændighed og frihed.

I over 20 år har forskere advaret om, at lav muskelmasse er en af de største skjulte sundhedstrusler i vores tid⁹. Vi har så længe troet, at fedme var den største bombe under folkesundheden. Men måske er den tikkende bombe snarere det tab af muskel- og knoglemasse – kaldet sarkopeni – som allerede koster os milliarder¹⁰ ¹¹ ¹².

Tab af muskelstyrke øger fx risikoen markant for type 2-diabetes, hjertekarsygdom, kronisk inflammation og for tidlig død¹³. Faktisk viser forskning, at lav grebsstyrke er en stærkere indikator for dødelighed end for højt blodtryk¹⁴.

Så den energi- og kapacitetskrise, vi burde tale om, handler ikke kun om klima eller finanser. Den handler om vores kropsøkonomi. For hvem skaber fremtiden, hvis vi alle mangler den fysiske kraft til at løfte den?

Hvad vil du gerne kunne?

Du skal ikke styrketræne, fordi du skal eller gerne vil ligne nogen. Du skal styrketræne, fordi du gerne vil kunne noget – både nu og i fremtiden.

Fordi du gerne vil kunne:
💪🏻 Bære dine egne indkøb.
💪🏻 Rejse dig uden støtte.
💪🏻 Falde og tage fra uden at brække et håndled eller andre knogler.
💪🏻 Løfte dine børn eller børnebørn.
💪🏻 Være uafhængig – hele livet.

For kvinder kan en stor andel af de tabte sunde leveår (DALYs), som vi er overrepræsenteret med¹⁹, faktisk afhjælpes – ikke kun med generel fysisk aktivitet – men med målrettet styrketræning, der styrker kroppen indefra og øger vores livskvalitet og funktionsniveau, uanset hvad vi ellers bakser med. Styrke bør ikke være en subkultur – det bør være vores fundament.

Styrke er ikke en smagssag. 
Det er folkesundhed.

Uanset hvor længe, vi taler politisk eller privat om at lukke Women's Health Gap, så kvinder ikke lever flere år af deres liv med dårlig livskvalitet… så bliver det hul ikke lukket, uden at vi også begynder at tale om kvinders adgang til fysisk styrke og reel træningskapacitet.

For det er ikke bare muskler, vi mister, når vi undgår tung styrketræning. Det er handlekraft. Mobilitet. Frihed. Sundhed er ikke at fylde mindre. Sundhed er at kunne mere.

Og helt ærligt. Vi skal ikke skamme os over vores muskelmasse. Vi skal værne om den. Vi skal være stolte af den.

Ligestilling handler ikke kun om løn, ledelse og barsel. Det handler også om retten til at eje og styrke sin krop – uden at skulle undskylde for den plads, den kræver.

Kvinder skal ikke måles på, hvor lette de er. Men på hvor meget de kan bære – fysisk, mentalt og emotionelt.

Vil du styrke din krop – og den måde, du forstår din sundhed på?
I min træningsklub STRONG THINGS hjælper jeg dig med at opbygge både din styrke og din kropsøkonomi med tidseffektiv og hverdagsrealistisk mikrotræning – uanset hvor du er lige nu. 

👉 Læs mere her

Hvad træner du – og hvorfor? 

Referencer:

¹ Trangbæk, E. (1997). Kvindernes Idræt: Fra private initiativer til offentlig anerkendelse. Museum Tusculanums Forlag.

² Dworkin, S. L. (2001). Holding back: Negotiating a glass ceiling on women's muscular strength. Social Problems, 48(3), 277–304.

³ Royal College of Obstetricians and Gynaecologists (2020). Returning to physical activity after birth. Clinical Guidelines.

⁴ Bo, K., & Frawley, H. C. (2019). Evidence-Based Physical Therapy for the Pelvic Floor. Elsevier Health Sciences.

⁵ Andreasson, J., & Johansson, T. (2014). The Fitness Revolution: Historical transformations in the global gym and fitness culture. Sport Science Review, 23(3–4), 91–112.

⁶ Nelson, M. E. et al. (2007). Physical Activity and Public Health in Older Adults: Recommendation from the American College of Sports Medicine and the American Heart Association. Medicine & Science in Sports & Exercise, 39(8), 1435–1445.

⁷ Bordo, S. (1993). Unbearable Weight: Feminism, Western Culture, and the Body. University of California Press.

⁸ Nuzzo, J. L. (2023). Sex differences in muscle strength and training: A narrative review. Journal of Science in Sport and Exercise, 5, 123–138.

⁹ Roubenoff, R. (2000). Sarcopenia and its implications for the elderly. European Journal of Clinical Nutrition, 54(S3), S40–S47.

¹⁰ Beaudart, C. et al. (2019). Economic impact of sarcopenia in Canada. Journal of Cachexia, Sarcopenia and Muscle.

¹¹ Janssen, I. et al. (2004). The healthcare costs of sarcopenia in the United States. Journal of the American Geriatrics Society, 52(1), 80–85.

¹² Pinedo-Villanueva, R. et al. (2018). The economic burden of sarcopenia in older people in the United Kingdom. Age and Ageing, 48(2), 233–238.

¹³ Fragala, M. S. et al. (2019). Resistance Training for Older Adults: Position Statement from the National Strength and Conditioning Association. Journal of Strength and Conditioning Research, 33(8), 2019–2052.

¹⁴ Leong, D. P. et al. (2015). Prognostic value of grip strength: Findings from the PURE study. The Lancet, 386(9990), 266–273.

¹⁵ Cruz-Jentoft, A. J. et al. (2019). Sarcopenia: Revised European consensus on definition and diagnosis. Age and Ageing, 48(1), 16–31.

¹⁶ Ethgen, O. et al. (2017). Economic impact of sarcopenia in Europe: A modelling study. Aging Clinical and Experimental Research, 29(3), 447–453.

¹⁷ Sundhedsstyrelsen (2023). Tab af muskelfunktion og muskelmasse – sarkopeni og effekten af fysisk træning. København.

¹⁸ Hunter, S. K. (2014). Sex differences in human fatigability: Mechanisms and insight to physiological responses. Acta Physiologica, 210(4), 768–789.

¹⁹ Global Burden of Disease Study (2019). Global burden of 369 diseases and injuries in 204 countries and territories, 1990–2019: A systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2019. The Lancet.

²⁰ Sundhedsstyrelsen (2023). Tab af muskelfunktion og muskelmasse – sarkopeni og effekten af fysisk træning. København.