Ømhed, ubehag, åndenød eller med en motivation helt nede under gulvbrædderne.
Kender du dét?

Ikke at komme ordentligt i gang efter en træningspause, fordi du møder en brat forhindring, hver gang du forsøger at genoptage den gode rutine.

Eller aldrig rigtig har fundet glæden ved fysisk aktivitet, og måske haft en årelang stribe af dårlige oplevelser med motion, så kan jeg berolige dig med, at det ikke er fordi, du:

Når du ikke magter fysisk anstrengelse og oplever ubehag, når du forsøger at skrue op, kan det skyldes, at din interoception (indre sansning) er kommet ud af sync.

At din hjerne overfortolker milde symptomer af anstrengelse og energiforbrug som over-anstrengelse og over-forbrug.

Der opstår et mismatch mellem dét, der foregår i kroppen (sansningen) – og dét man oplever, der foregår (fortolkningen). Jo større gap der er, des mere ubehag vi mærker ved anstrengelse.

Som den mest naturlige reaktion i verden, vil prioriteten altid være at stoppe det ubehag, der opleves i øjeblikket, så du ikke får det værre og alle de rationelle langsigtede fordele ved træningen ryger nederst på listen.

Men det betyder IKKE, at træning ikke er godt for dig.
Det betyder bare, at du har brug for at gøre dit nervesystem trygt ved træning – og øget fysisk anstrengelse.

Ubehag og smerte, der opstår i forbindelse med og i forlængelse af bevægelse, handler oftest om, at hjernen ikke kan forudsige, hvad en given del af kroppen i arbejde, under specifikke omstændigheder, skal have tilført af ressourcer for at klare opgaven.
Fordi du måske ikke kender den del af din krop særligt godt under de givne vilkår, og fordi hjernen mangler kvalitetssignaler og/eller er i stand til at foretage en tilstrækkeligt præcis fortolkning af, hvad de signaler så betyder.

Hvis du fx ikke er vant til at have armene særligt meget over hovedet, ovenikøbet med en ekstra belastning, så er det svært for hjernen at tilpasse blodtrykket sådan, at de arbejdende muskler over hjerteniveau får den rette mængde blod tilført.

Når du træner din interoception, så vil insula (det interoceptive center i hjernen) blive bedre til at afkode og afstemme de processer, der finder sted, når du går fra hvile til arbejde – og fra arbejde til hvile, så smidigt som muligt.

Hvis du ikke får styr på din interoception først og træner din hjernes evne til at afkode hvor krævende en given opgave egentlig er for dig, så vil du blive bremset hver gang, du vil træne.