5 STÆRKE TAKE-AWAYS

• Forestil dig, at din krop er en konto, som du har hævekort til. Du kan indsætte energi, når der er overskud, og du kan hæve energi, når der er brug for det. Et lille overtræk er fint i perioder, men du opbygger stor gæld, hvis du aldrig sætter ind.
• Stress, smerter, træthed og overvægt er tegn på, at du har overtrukket din kropskonto for længe og er gået i minus.
• Det er vigtigt at sætte løbende ind, så du opbygger en buffer til tider, hvor du har brug for at trække over – fx sygdom, ekstra pres, en skade osv. At spare op til alle livets faser handler ikke kun om penge, men også om fysisk frihed. 
• Du kan være i forskellige kropsøkonomiske tilstande, hvor det er nemmere eller sværere at få adgang til energi – du kan bevæge dig mellem faserne ved at hæve eller sætte ind. 
• Eksempler på vaner, der sætter ind på kontoen er nok og god søvn, masser af grøntsager og at være i fysisk god form. Vaner, der bruger af din opsparing og kan skabe gæld kan være for restriktiv spisning, for meget træning eller kroniske smerter.

Drømmer du om at kunne det hele, med din krop og din hjerne, både nu, og når dåbsattesten falmer endnu mere?

Om at smide de der kilo, der ikke vil bankes i bund, men kravler rundt og sætter sig ufortrødent på maven.
Om at kunne overgå en Duracell-kanin i energi og ikke hænge med både hoved og øjenlåg, når eftermiddagen banker på.
Om at kunne løbe om kap med børn eller hund – og bære på både børn, børnebørn og indkøbsposer uden det mindste besvær.
Om at spille padel, vandre eller cykle, svømme i havet, selv løfte din tungt læssede kuffert i lufthavnen og rejse til alle de steder, du holder af?
Både nu. Men især også, som du bliver ældre og ældre.

Så har du sikkert spurgt dig selv: Hvordan får jeg råd til at kunne det?
Måske har du også sat ekstra ind på pensionen til det.
Men har du overvejet, om din krop har råd til det? Om du vil være i stand til det?

Pension handler nemlig ikke kun om at have noget at leve for, når du ikke længere arbejder. Penge kan give dig frihed. Men ikke frihed til at gøre de ting, som du gerne vil, uden fysiske og mentale begrænsninger.

Så hvor meget sparer du egentlig op i din krop?

DIN KROP ER SOM EN KONTO

Din hjerne er som en formuebestyrer med ansvaret for din kropsøkonomi. Lige som en bankkonto, der kan gå i plus eller minus, alt efter hvor meget du sætter ind eller bruger.

Hjernen holder hele tiden øje med indtægter, udgifter og saldo. Hvis du har brug for mere energi, end du har stående, kan du låne eller lave et lille overtræk i perioder. Men hjernen kan også smække kassen i, hvis der ikke er styr på dine indtægter og udgifter.

Hjernens vigtigste opgave er at sikre, at der er ressourcer til at holde dig i live. Derfor vil den tilbageholde energi til basal overlevelse og begrænse dig gennem bl.a. smerte og træthed, når du nærmer dig minus.

For at holde kropskontoen i plus eller opbygge en buffer, er du nødt til også at sætte ind på kontoen – din konto i banken er jo heller ikke er et endeløst hul af penge, hvis du bare hæver, men aldrig sætter ind på den.

Går du i minus, vil hjernen begynde at skrue ned for dit energiforbrug ved at bremse dig i de ting, du forsøger at gøre, men ikke har råd til. Med smerter, stivhed, træthed, træghed. Det kan føles som om, din krop ikke vil samarbejde. Men det er faktisk din hjerne, der forsøger at beskytte dig.

For det bør du sige tak til din hjerne.

HVILKEN FASE ER DIN KROPSØKONOMI I LIGE NU?

Der er fire forskellige kropsøkonomiske tilstande, som du kan befinde dig i, og alt efter din dagsform (eller saldo, om du vil) vil du have nemmere eller sværere ved at få adgang til din energi. Til gengæld kan du bevæge dig mellem faserne.

Der er sammenhæng mellem status på din kropskonto og din evne til at regulere din vægt, bygge styrke og muskler, præstere et overskud og være motiveret – du vil derfor gerne kende din status, så kan du også bedre forvalte din energi og investeringer, så de passer til dit råderum.

FASE 1: Du er i plus
Du kan håndtere store mængder intens, fysisk aktivitet uden udmattelse eller ubehag, og du har en god buffer, så du kan klare perioder med stress eller for lidt søvn.

FASE 2: Du har et begyndende overtræk
Du bruger mere, end du har, men holder den kørende på kaffe/sukker/energidrik. Du har on-off smerter og kan ikke holde fast i resultaterne fra kure eller træning.

FASE 3: Du har gæld og renter
Selv små opgaver belaster dig, for din hjerne holder på energien, og du mærker træthed, smerter og formentlig også stigende vægt eller fedt rundt om maven.

FASE 4: Din krop er i betalingsstandsning
Der er lukket for kassen, og det mærker du ved, at du er drænet for energi. De eneste ressourcer, som måtte være tilbage, bliver gemt til en absolut nødsituation.

Når din kropsøkonomi er god, er det let at investere i din sundhed og øge formuen, så du får stort afkast. Er du i minus, kan du komme i plus igen, men du må gå forsigtigt frem med små, effektive investeringer. Det vigtigste er, at der kommer mere ind og mindre ud. Præcis som i banken.

SÅDAN BYGGER DU EN KROPSLIG PENSIONSOPSPARING

Hvordan du sparer op til din pension, er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvis du vil have pengene til at yngle mest. På samme måde er det heller ikke ligegyldigt, hvordan du træner, hvis du vil have maksimal effekt med minimal indsats.

Som med din pensionsopsparing, skal du overveje:
Hvor meget skal du spare op?
Hvilken opsparingsmetode virker bedst?
Hvordan optimerer du din investering, så du får mest ud af den?
Hvilke faldgruber skal skal du være opmærksom på?

Du sætter ind på din kropskonto ved fx at sove godt, spise grønt og groft, have et stabilt blodsukker, god fysisk form og en følelse af overskud og tryghed. Du bruger af din opsparing og kan skabe gæld ved at sove dårligt, spise en masse junkfood, snacke for meget, træne for meget (eller modsat være inaktiv) og have en følelse af utryghed, ensomhed og konflikter.

Din absolut vigtigste investering?
Er i din styrke. Muskler og mentalt.

Og her kommer mikrotræning ind i billedet. Mikro, fordi du har brug for at finde en passende forstyrrelse. Det er den indsats eller træning, som udfordrer dig nok til, at der sker en positiv forandring, men som samtidigt er så skånsom, at din hjerne ikke opfatter det som en (for) stor udgift.

Tommelfingerregel: Din træning skal altid give mere energi, end den tager fra dig.  

Når du har fundet din passende forstyrrelse (og det hjælper jeg dig med i træningsklubben, som kan doseres og skaleres til din dagsform – eller kropsøkonomiske fase), vil du kunne begynde at sætte ind på din konto igen, opbygge en buffer og spare op i din krop og din hjerne til alt det, du drømmer om at kunne.

Hvordan ser saldoen ud på din kropskonto lige nu – og hvad drømmer du om at spare nok op til at kunne, både nu og når du bliver ældre? Skriv en kommentar herunder ⬇️