DEN VIRKELIGE ÅRSAG TIL MIN STRESSKOLLAPS, FOR 10 ÅR SIDEN...
Stress havde jeg ikke fortalt nogen - før nu.
Nok også fordi, at jeg først havde rigtigt fattet, hvordan det hele hang sammen for ikke så længe siden.
I takt med, at jeg blev klogere på fysiologien bag stress.
Det har - blandt andet - noget at gøre med, at når du er i kronisk kalorieunderskud (og når det begynder at forstyrre din menstruationscyklus og din fertilitet), så begynder din krop at udskille 10-20% (og helt op til 50%) mere stresshormon som respons på dine ellers helt almindelige hverdags-stressorer.
Samme hverdag bliver med andre ord MERE stressende, når du forsøger at blive sundere på den traditionelle "spis mindre og evt. træn mere" måde.
Eller - når du stiller større krav til din krop, end den kan restituere fra - ved fx at prøve at løse den mentale/sociale/arbejds-relaterede stress med tilsyneladende sund hjerneblæsende træning. Det kan være hjernen får ro kortvarigt, men når du belaster et i forvejen presset system, så overtrækker du din immun-, hormon- eller nervesystems-konto.
Lyt med i denne samtale, som jeg havde med en god kollega, psykolog Helene Philipsen, i samtalerækken "Jagten på sundheden".
Her fortæller jeg helt uden filter historien om, hvordan jeg drønede ned i afgrunden og hvor lang tid det tog mig (og min krop) at komme tilbage.
Historien om, hvad der rent faktisk skete mellem de her to billeder, som du måske kender fra dette indlæg "Sådan så jeg ud for 10 år siden".
Og historien om, hvordan jeg blev ophavskvinden bag den "magiske pille" inden for træning.
Nemlig særligt sammensatte træningspas af kun 15 min. varighed 4 gange om ugen. Som former og styrker kroppen UDEN at køre den over og udmatte den i processen.
Det "magiske" er i øvrigt sagt med et glimt i øjet - jeg trækker på anerkendt og opdateret forskning inden for stress- og arbejdsfysisologi, så mere banebrydende er det heller ikke.
Det magiske i min verden består i at (lære klienten at) finde den helt rette dosis, intensitet, mængde og sammensætning af træning, så det skaber den passende forstyrrelse. Stor nok til at skabe en træningseffekt, men lille nok til ikke at få hjernen og kroppen til at søge tilbage mod sit oprindelige set-point.
KH Anna