5 STÆRKE TAKE-AWAYS

• En buffer giver dig noget at tære på og gør dig mere robust i forhold til de ups and downs, der uundgåeligt vil være i livet.
• Har du en lille buffer, skal der ikke mange nætter uden søvn, stramme deadlines, vin om aftenen, en dag eller flere uden træning, til, før det kan ses og mærkes på kroppen.
• Har du en stor buffer, har du et større råderum og kan fx tage på ferie uden at træne og ikke tænke over, hvad du spiser, uden at det kan ses eller mærkes særligt på kroppen.
• En stor buffer giver fleksibel forbrænding, hvor din krop er toptunet til at lave det, du spiser, om til energi – så det ikke havner i fedtdepoterne, men bygger muskler, bindevæv og knogler op.
• For at bygge en buffer, skal der regelmæssig styrketræning samt nok mad til – men er du i minus, skal du først gøre dit nervesystem trygt ved bevægelse, før du kan begynde at løfte tungt.

Er du typen, der sparer op – just in case?
Til pensionen, men også til uforudsete udgifter. I huset, på bilen, til hverdagen. For man ved jo aldrig, hvornår der pludselig kommer en stor regning, som ikke var tænkt ind i budgettet.

Hvis du overfører den tankegang til din krop. Ser på den som en konto, som hjernen er formuebestyrer for – holder øje med indtægter, udgifter, og hvor meget du har at trække på til uforudsete udgifter (stress, sygdom, skader, lange træningspauser osv.).

Læs mere om din kropsøkonomi her 

Hvor meget har du så sparet op i din krop – i din muskel-, energi- og knoglebank – til når ‘livet sker’? Har du ‘råd’ til store udskrivninger – lange perioder uden søvn, større fysiske præstationer, sygdom eller skader – eller bare råd til fysisk aktivitet i det hele taget?

Hvor stor er din buffer?

(hvis du ikke kan se videoen herunder, har du formentlig sagt nej til cookies – sig ja til cookies og genindlæs siden, så vil du kunne se videoen)

EN BUFFER GØR DIG MERE ROBUST

En buffer kan oversættes til, hvor meget råderum du har – eller hvor stor fleksibilitet du har i dit system – uanset om det gælder din privatøkonomi eller din kropsøkonomi.

Har du en lille buffer, skal der ikke meget til, før du bliver væltet – fysisk eller mentalt – og der skal ikke mange nætter uden søvn, stramme deadlines, et par glas vin om aftenen, en dag eller flere uden træning, før det kan både ses og mærkes på kroppen.

Har du en stor buffer, har du et større råderum – så er du der, hvor du nærmest kan tage på ferie i flere uger uden at træne og ikke tænke over, hvad du spiser, og du kan ikke se eller mærke det på kroppen.

Det kan virke helt utænkeligt, at man kan nå dertil, men det er det ikke, og det skal jeg nok forklare mere om lige om lidt. 

DET KOSTER AT LEVE DET LIV, VI LEVER

En buffer er ikke bare en behagelig bund at have, så du har til ekstra udskejelser. Forskellen mellem økonomi og kropsøkonomi er nemlig, at din konto i banken forbliver status quo, hvis du lader kortet være.

Men din kropskonto tærer du på hele tiden. Det koster at leve. Hver gang, du bygger en smule op på kontoen, bygger du i virkeligheden op til nul igen (i perioder med ekstra energi og overskud, kan du investere mere og bygge mere buffer). 

Men når du styrketræner regelmæssigt – med progression, altså bliver stærkere og stærkere fra uge til uge, måned til måned – så opnår du en tilstand i kroppen, der gør, at når der kommer store udgifter, så opleves de ikke som store udgifter. 

Kommer der en stor regning, vil kroppen forsøge at hæve al den energi, du har stående på kontoen – og så er det godt at have meget at hæve af = en stor buffer.

For når kroppen hæver til en stor udgift, hæver den primært fra muskler og knogler, som er lettere at omsætte end fedt (desværre!). Du mister muskel- og knoglemasse som det første – men havde du meget af det i forvejen, vil du efter krisen stadig have noget at bygge videre på. Derfor skal du prioritere muskelopbyggende træning.

EN BUFFER GIVER FLEKSIBEL FORBRÆNDING

En stor buffer betyder, at din forbrænding er fleksibel – og kan klare flere udskejelser, uden at du tager (fedt) på. En ferie med is, drinks og (stort set) ingen træning kan ikke ses eller mærkes nævneværdigt på kroppen (eller forsvinder helt af sig selv, så snart du er retur).

Din krop er toptunet til at lave det, du spiser, om til energi. Overskydende kalorier ender ikke i fedtdepoterne, men bygger muskler, bindevæv og knogler op.

“Okay, du behøver ikke at sælge den buffer mere, jeg vil gerne bede om en rigtig stor én af slagsen!,” lød beskeden for nyligt fra en kvinde i indbakken, som i årevis har forsøgt at bekæmpe yo-yo vægt med low-carb og lidt-af-hvert træning.    

Men en stor buffer kan ikke lade sig gøre uden styrketræning og uden kulhydrater. En stor buffer får du heller ikke, hvis din ‘kom-i-form’- strategi er at spise mindre og træne mere. Det er blot lig med en udhungret krop, sprængte appetitsikringer og et sløvt stofskifte.

For at opnå den ‘berømte buffer’ skal du:

✔️ (Styrke)træne kort, men ofte
✔️ Variere din træningsbelastning og intensitet
✔️ Give din krop ekstra kalorier og kulhydrater til at bygge op
✔️ Stoppe, mens legen er god (du skal ikke træne til bræk-grænsen)

➡️ Og så skal du fortsætte med at gøre de ting regelmæssigt, måned efter måned efter måned.

Læs om, hvordan du kan spise mere uden at tage på i vægt her.

ER DET FOR SENT AT BYGGE EN BUFFER NU?

Sådan spurgte kvinden, da jeg havde præsenteret hende for den legendariske buffer. Heldigvis er svaret:

Det er ALDRIG for sent at bygge en buffer.