I medierne bliver der talt meget om “underskudsforretningen” kvinder for tiden – særligt når det gælder sundhed, aldring og arbejdsevne.

Hensigten er god nok – der er brug for mere finansiering til den forskning og de tiltag, som vi er mange år bagud med, i forhold til kvinders sundhed. Og så er man nødt til at prøve at lave en god investeringscase. 

Men effekten risikerer at blive, at kvinder endnu engang bliver stemplet som "det svage køn". Derfor vil jeg gerne prøve at skifte perspektivet og spørge:

"Hvad er det i vores samfund, der gør, at kvinder betaler den højeste pris?" 

I denne podcast sætter jeg – sammen med værterne Marie-Louise Bregendahl & Sara Roland – ord på de skjulte regninger, som kvinder i overgangsalderen møder:

Når kroppen går i minus i menopausen
Overgangsalderen er en ombygning af hjerne og krop, som kræver ekstra ressourcer – men mange møder den uden en god opsparing, efter år med at presse sig selv tyndere, stærkere og dygtigere, uden pauser til reparation. 

Resultatet? En krop i underskud møder en livsfase, der kræver overskud – og regningen bliver betalt med både energi, søvn og livskvalitet.

“Sund” livsstil – men mange kvinder lever i skjult energimangel
Kalorieunderskud og lav energitilgængelighed er ikke et niche problem – det er en udbredt, men usynlig bremse for kvinders trivsel og handlekraft. Kombineret med højt tempo belaster det kroppen og viser sig som træthed, humørsvingninger og hormonforstyrrelser – men der bliver sjældent taget hånd om det, før helbredet lider overlast.

Muskler er ikke bare kosmetik – de er en solid investering
Alligevel træner mange kvinder uden tilstrækkelig modstand, fordi idealet stadig er at være lille, stram og feminin – ikke solid og kraftfuld. Vi prioriterer den sociale kapital, der følger med den ideelle kvindekrop, over den fysiske frihed og sundhed, der følger med styrke.

Aldring bliver en nedskrivning  – ikke en opgradering
I andre kulturer stiger kvinders status med alderen. Her bliver de ofte mere usynlige, jo ældre de bliver. Vi taler næsten altid om aldring som noget, der skal bremses – ikke som noget, der kan bruges. Det koster på selvtilliden, helbredet og pladsen i samfundet.

Grænsesætning er ikke egoisme – det er kompetence
At tage sig selv alvorligt er ikke det samme som at tage plads fra andre. Det er at tage ansvar.
Måske er det slet ikke så egoistisk at stå ved sine behov – men tværtimod en forudsætning for et bæredygtigt arbejdsliv?

Når “alt eller intet” holder os fra at gøre noget som helst
Vi sætter barren højt – så det bliver svært at gøre bare lidt. Mange tror, det kun nytter, hvis man kan træne længe og hårdt. Hjernebaseret mikrotræning viser en ny vej: Få minutter kan være nok til at vække kroppen og genetablere styrken indefra – især i perioder med lav energi og høje krav.

Lyt til podcasten KVINDESIND her