Læsetid: 3 min

KROP I CHOK: BRUG DENNE TEKNIK SOM FØRSTEHJÆLP I AKUT KRISE

I februar 2022 underviste jeg hos foreningen Forældre & Sorg. Vi talte om, hvordan kroppen reagerer, når vi er i sorg og i krise.
 
Om hvorfor vi får svært ved at mærke og regulere os selv. Og hvordan det hjælper at gendanne forbindelsen mellem hjerne og krop.
Et par dage senere kom mit hjemland Ukraine, hvor jeg stadig har en del familie, under angreb.

Min krop gik akut i chok.

Det var som om, både hørelsen og rørelsen forsvandt, og jeg befandt mig i et vakuum. Der kom 10-20 sekunders forsinkelse på, fra jeg blev spurgt om noget, til jeg rent faktisk opfattede, hvad der blev sagt.
 
Og yderligere 10-20 sekunder til, at jeg kunne iværksætte en respons.
 
Og når det sker, så er der kun en ting, der kan få mig samlet igen: At løfte eller holde fast i noget tungt.
 
For når det føles, som om man er i frit fald, så er de ellers gode sanse- og vejrtrækningsøvelser ikke helt nok til at skabe samling og grounding igen. 
 
Men tyngde skaber akut ro.

Jeg var dog ikke i stand til at gennemføre et langt træningspas – det var mit system alt for meget i alarmberedskab til. 
Så jeg gjorde, som jeg altid gør i pressede situationer.
 Jeg tyede til mikrotræning.
Få gentagelser af øvelsen 'Frihedsgudinden' med en vægt, som var tung nok til, at jeg ikke kunne tænke på andet – og var nødt til at mønstre et ekstra godt opspænd og et øget tryk i bughulen.
 
Denne øvelse er blot én blandt mange mikrotræningsøvelser, og det kunne sagtens have været en anden, der hjalp mig den dag. 
  

Det øgede bugtryk stimulerer vagusnerven og normaliserer hjerterytmen.
Det kaldes for 'Valsalvas manøvren'.

Det er bl.a. også det, vi øver os i at skrue op og ned for intensiteten af i øvelsen 'Powervejrtrækning', hvor du skal trække vejret ind og ud mod en modstand.
 
En teknik, som i øvrigt bliver brugt til at skabe akut mere styrke og stabilitet omkring rygsøjlen – og forebygge skader. 

Her får du én version af powervejrtrækning (der findes forskellige varianter i forskellige positioner og sværhedsgrader):
 
 
 'Valsalvas manøvren' har vist sig at være en effektiv teknik til at normalisere hjerterytmen hos ellers raske personer, som af og til kan opleve supraventrikulær takykardi – kortere eller længere anfald af hjerterytmeforstyrrelser (artrieflimren) ledsaget af høj puls, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, svedtendens, kvalme, brystsmerter og slaphed.
 
PS. HUSK altid at konsultere din læge, hvis du oplever ovenstående, så du kan udelukke andre alvorlige tilstande!
  
Når du kortvarigt øger trykket i bughulen, stimulerer du faktisk også en lille tryksensor (baroreceptor), som ligger ved to de store halspulsårer og fornemmer ændringer i blodtrykket – og via den 9. kranienerve (glossopharyngeal-nerven) og den 10. kranienerve (vagusnerven) sender signalerne op til den del af hjernen, som regulerer blodtryk og puls.
 
Det (kortvarige) øgede tryk sender en øget mængde parasympatiske (beroligende) signaler til hjertet og sænker den forhøjede hjerterytme.
  
Så nej, det er i-k-k-e tilfældigt, at mikrotræning akut beroligede min chokerede krop. Prøv selv øvelserne for at mærke effekten.  
 
 
 

Referencer:
Smith GD, Fry MM, Taylor D, Morgans A, Cantwell K. Effectiveness of the Valsalva Manoeuvre for reversion of supraventricular tachycardia. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 2. 

Niehues LJ, Klovenski V. Vagal Maneuver. . In: StatPearls .

    Skriv en kommentar

    OM ANNA

    Anna Bogdanova har en akademisk baggrund inden for adfærdsdesign og psykologi samt videreuddannelse inden for bl.a. træningsfysiologi, funktionel neurologi, moderne smerteteori, stressrådgivning og anvendt hjernevidenskab.

    Hun har 16+ års erfaring med at sammensætte træningsforløb til særligt kvinder 40+ ud fra en hjernebaseret tilgang, der både har fokus på muskelstyrke og hjernesundhed. Metoden sikrer, at du kommer ind i en regelmæssig træningsrytme og får maksimale resultater med minimal indsats – uanset alder, ambition og udgangspunkt.

    Annas mission er nemlig at lære kvinder, hvad rigtig styrke er, og hvordan vi får adgang til den, så vi kan leve et aktivt  liv uden fysiske eller mentale begrænsninger, også langt op i alderen. 

    Læs mere her

    LÆS FLERE ARTIKLER