Jeg er stærkere nu, end da jeg var yngre
Camilla Bogulski begyndte først at træne efter de 40+, fordi hun ville tabe sig. I dag er hun stærkere end nogensinde, har fået strammet op og prioriterer sin styrke over vægttab.
Da Camilla Bogulski fyldte 40, kunne den tidligere træningsfornægter godt mærke, at NU skulle der ske noget andet. Hun skulle simpelthen igang – og motivationen var først og fremmest at få smidt både fedt og kilo.
Men den traditionelle vej med det ene hold efter det andet og hiven i forskellige maskiner i et fitnesscenter var (og er) slet ikke hende. Og yogaen, som hun først kastede sig over, gjorde hende bare mere og mere træt.
“Jeg endte med at google, ‘hvorfor bliver jeg så træt, når jeg træner’, og så fandt jeg Annas træning og har ikke set mig tilbage siden."
Med Annas metode kan jeg træne hjemme, og jeg får ikke kun træning, men også viden om, hvordan kroppen og nervesystemet virker, så jeg forstår min krop og reaktioner så meget bedre.
FØRST VILLE JEG TABE MIG, NU VIL JEG VÆRE STÆRK
“Jeg var meget motiveret af, at man også kan tabe sig med Annas træning. Det var faktisk det vigtigste for mig, da jeg startede. Men så skete der noget. Jeg begyndte at få muskler. Jeg blev stærkere. Jeg hørte Anna forklare om, hvordan vores muskler og styrke er vores pensionsopsparing – det, som vi skal trække på, når vi bliver ældre.
Jeg kunne – og kan – mærke, at det er meget vigtigt for mig, selvom jeg til at starte med bare gerne ville tabe mig.
Jeg har ikke som sådan tabt mig – måske en smule – men jeg har fået flere muskler, stærkere muskler, og jeg hænger bedre sammen kropsligt. Får jeg ondt i knæet, ved jeg nu, hvordan jeg ved at lave nogle øvelser andre steder med kroppen, faktisk kan fjerne smerten.
Og så kan jeg altså godt se på min bagdel, at den er blevet mere markeret – det samme er mine arme, ryg og mave, hvor jeg aner en sixpack et sted."
Men den største forandring er, at jeg har fået vendt min prioriteringsliste på hovedet, så den nu hedder styrke først, vægttab bagefter.
JEG ER BLEVET STÆRKERE MED ALDEREN
“Jeg trænede slet ikke tidligere. Jeg orkede det faktisk ikke. Slet ikke sådan noget med tunge vægte, ha ha. Så jeg er først startet ‘sent’, men man kan åbenbart godt blive endnu stærkere med alderen.
Jeg skulle fx for ikke så længe siden flytte en hel palle brænde ind i vores skur – alene. Det gjorde jeg på halvanden time. Jeg blev træt, men jeg fik ikke ondt nogen steder. Der tænkte jeg, ‘jeg er sgu’ stærk!’.
Men jeg har også generelt fået en meget bedre kontakt til mine krops signaler, så jeg lægger hurtigere mærke til min dagsform og kan bedre fornemme, hvornår jeg er i underskud og ikke skal presse mig selv mere.
Det er en kæmpe gave i mit arbejde, hvor jeg underviser i sang. Der har man virkelig brug for at være i god fysisk form og have en stærk core, når man skal undervise en hel dag eller synge til koncerter. Både nu – og når jeg bliver ældre.”
(her er en video, hvor Camilla taler om, hvad hun træner og viser sine yndlingsøvelser – hvis du ikke kan se den, har du formentlig sagt nej til cookies, så ved at acceptere cookies og genindlæse siden, vil du kunne se videoen)
Camilla Bogulski, 52 år, arbejder som stemmecoach