Nyt studie:
Øger hormonterapi i overgangsalderen risiko for demens?
Nyt studie har netop koblet hormonterapi i overgangsalderen sammen med øget risiko for demens. Hvad er op og ned?
Slå koldt vand i blodet… Smæk benene op – og læs med her.
Overskrifterne i medierne har fået mange kvinder op af stolene
"I et nyt studie konkluderer forskere, at kvinder, der tager hormoner i overgangsalderen, har en øget forekomst af demens på cirka 20 procent i forhold til kvinder, der kommer igennem uden.
For nogle kvinder er hedeture og svedeture i overgangsalderen så generende, at de vælger at blive behandlet med kønshormonet østrogen. Men denne behandling kan muligvis øge risikoen for at få en demenssygdom. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt udført af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet samt Nordsjællands Hospital."
Observationsstudiet (1) er allerede blevet kritiseret af adskillige fagpersoner, fordi det ikke giver et tilstrækkeligt billede af de sammenhænge, der måtte eksistere mellem demens og hormoner. Denne type studier kan ikke så godt bruges til at forklare, hvad der fører til hvad.
– Er det hormonterapi, der øger risikoen for demens?
– Eller har kvinder, som vælger hormonterapi — fordi deres gener er så store — nogle risikofaktorer, som øger deres risiko for demens?
Der er flere ting, som er værd at bemærke…
Men der ER faktisk allerede taget forbehold for det i selve studiet, som forholder sig meget nøgternt til begrænsningerne i metoden – og samtidigt trækker på viden fra nogle af de største, anerkendte studier på området.
Detaljerne har det bare med ikke at nå frem i de helt store overskrifter.
1. Det er en meget specifik behandlingsform, man undersøger i studiet – oral kombinationsbehandling med østrogen og progestin.
Tidligere forskning viser, at østrogen både kan have en beskyttende og skadelig virkning på hjerne og nervesystem.
I det omtalte danske studie (1) valgte forskerne meget bevidst at se på effekter af “kombineret østrogen og progestin behandling”, fordi det er netop denne behandlingsform, som man i andre større studier fik mistanke til, kunne øge risikoen for blodpropper, kræft og demens.
Især progestin, en syntetisk version af progesteron, som ser ud til at forstærke østrogens virkninger i den negative retning – og de hyppigste former for progestin hos kvinderne i studiet var norethisterone, medroxyprogesterone og levonorgestrel.
Konklusionen er god nok: Selv kortvarig brug af den kombinerede østrogen-progestin behandling er forbundet med en markant øget forekomst af demens, sammenlignet med dem, der aldrig har fået østrogen-progestin hormonterapi i menopause og dem der har fået kun østrogen (systemisk eller lokalt), samt dem der kun har fået progestin i perimenopause.
Men studiet undersøger ikke andre, nyere behandlingsformer.
2. De genetiske forudsætninger for øget risiko for Alzheimers og demens kan spille en rolle.
Endnu et friskt studie fra 2023 (2) har undersøgt hormonterapi i lyset af ens genetiske forudsætninger for at udvikle Alzheimers.
Her ser det ud til, at kun dem, der har genet APOE4, som udviste de forandringer i hjernen, som man forbinder med udvikling af Alzheimers, ved brug af hormonterapi.
(Ja, man kan godt blive testet for dette gen på private klinikker - men husk, at have genet er ikke ensbetydende med, at man får sygdommen. Det giver bare mulighed for at træffe nogle livsstilsmæssige valg, der vil sikre dig den stærkeste hånd).
Det kunne godt forklare, hvorfor der tidligere har været så stor en uenighed i litteraturen, om hvorvidt østrogenbehandling i overgangsalderen har en beskyttende eller en skadelig effekt (3).
Meget taler for, at der er brug for at finde frem til en mere individualiseret tilgang til hormonterapi, som tager højde for en bred vifte af forskellige faktorer, samt timing og varighed af hormonbehandling (4).
Behandlingstilbud til kvinder i overgangsalderen skal simpelthen være bedre.
3. Omfanget af ubehag i overgangsalderen ser ud til at øge risikoen for demens, uafhængigt af østrogen.
Man kunne altså overveje, at kvinder, som i det dugfriske danske studie (1) havde øget forekomst af demens, netop fik den systemiske (og ikke lokale) behandling, fordi de havde meget voldsomme gener.
“Vasomotoriske symptomer” dækker bl.a. over hedeture, svedeture, hjertebanken, hovedpine, migræne, søvnløshed, føleforstyrrelser, opblussen mm.
Et systematisk review (som har højeste status i evidenshierarkiet som den mest pålidelige form for studier) fra 2020 (5) viser, at det er omfanget af de vasomotoriske symptomer (VMS) i overgangsalderen – og ikke nødvendigvis dalende østrogenproduktion – som der udgør en sundhedsmæssig udfordring for kvinder, særligt risikoen for at udvikle demens.
For alle kvinder går igennem menopause. Men ikke alle kvinder får vasomotoriske symptomer eller øget risiko for demens.
Jeg har skrevet mere uddybende om årsagerne til vasomotoriske symptomer i dette blogindlæg.
Det handler bl.a. om, at kvinder kan opleve et fald i hjerne-energi på helt op til 30% i forbindelse med menopausen (5). Det er normalt østrogen, som stimulerer hjernens energiomsætning - og når østrogen daler (og man ikke stimulerer hjernen på anden vis, fx via træning), så har de centre i hjernen, som står for temperaturregulering, svedproduktion, blodtryk, søvnrytme mm. ikke tilstrækkeligt energi til at udføre deres funktion optimalt.
"Det er vigtigt at skelne mellem fysiologiske forandringer i hormonspejl (bl.a. fald i østrogenproduktion) – og hvordan man har det, når disse forandringer finder sted. De to hænger ikke nødvendigvis sammen!"
En stigende mængde forskning indikerer, at selve omfanget af VMS kan være en vigtig afgørende faktor for kognition midt i livet og senere frem. Omkring 70% af alle kvinder vil opleve VMS, og det er nu anerkendt, at disse karakteristiske menopause-symptomer fortsætter hos mange kvinder i mere end et årti efter den sidste menstruation.
Selvom der er stort belæg for at undersøge sammenhæng mellem østrogen og hjernesundhed, så viser denne nye forskning, at det er meget vigtigt at se ud over hormonelle effekter i overgangsalderen til menopausale symptomer – især fordi man rent faktisk kan påvirke omfang af VMS, altså menopause relaterede gener, og på den måde reducere vores risiko for hukommelsesproblemer og kognitiv nedgang.
De første resultater fra et pilotstudie tyder på, at når man behandler VMS, oplever kvinderne en forbedring af kognitionen. Vigtigt at bemærke, at behandling både kan være hormonel, ikke-hormonel og livsstilsbetinget.
Hormonterapi har i tidligere, store og anerkendte, studier til dels vist sig at lindre symptomerne, men har endnu utilstrækkelig effekt på selve hjernesundheden og forebyggelsen af den accelererede aldring af hjernen (7).
Så man får det bedre, men hormontilskud i sig selv er åbenbart ikke nok, til at man forebygger øget risiko for “cognitive decline”.
Den bedste måde at sikre god hjernesundhed langt op i alderen, helt uden risiko for bivirkninger er – stadig – træning
Træning er faktisk det eneste, som forskerne er enige om, afhjælper gener og forebygger demens, helt uden risiko for bivirkninger.
Mens kredsløbstræning ser ud til at afhjælpe omfang af hedeture, reducerer styrketræning både omfang/intensitet og hyppighed af hedeture. Yoga ser ikke ud til at afhjælpe vasomotoriske symptomer, omend det øger oplevelsen af bedre livskvalitet (8,9,10)
Når der er flaskehals i energiproduktion, er det naturligvis svært at mønstre energi til træning, der kan mikrotræning, som tager hensyn til hjernens nye behov, være et godt springbræt — med eller uden (klog) hormonterapi under supervision af en velopdateret fagperson, alt efter ens personlige forudsætninger.
Det skal doseres rigtigt for, at du oplever mærkbar og synlig effekt. Med dosering mener jeg varighed, intensitet, belastning, øvelsesvalg, progression mm.
I min 15 årige praksis med tusindvis af kvindelige kunder 40+ har denne kombination vist sig at have bedste effekt både på den korte og den lange bane:
1. (Mikro)Styrketræning med kettlebells (med helkrops- langsomme styrkeøvelser og eksplosive powerøvelser).
2. Motorisk udfordrende øvelser med egen kropsvægt, som træner refleksiv stabilitet, balance og koordination.
3. Blid, målrettet træning af nervesystemet med sanseøvelser og nervemobiliseringer
Læs med i denne artikel:
TRÆNING, DER STYRKER HJERNESUNDHED I OVERGANGSALDEREN
for mine konkrete anbefalinger.
REFERENCER:
(1) Pourhadi N, Mørch L S, Holm E A, Torp-PedersenC, Meaidi A. Menopausal hormone therapy and dementia: nationwide, nested case-control study. BMJ 2023; 381 :e072770 doi:10.1136/bmj-2022-072770
(2) Saleh, R.N.M., Hornberger, M., Ritchie, C.W. et al. Hormone replacement therapy is associated with improved cognition and larger brain volumes in at-risk APOE4 women: results from the European Prevention of Alzheimer’s Disease (EPAD) cohort. Alz Res Therapy 15, 10 (2023).
(3) Mills, Zoe B., Richard L. M. Faull, and Andrea Kwakowsky. 2023. "Is Hormone Replacement Therapy a Risk Factor or a Therapeutic Option for Alzheimer’s Disease?" International Journal of Molecular Sciences 24, no. 4: 3205.
(4) Use of menopausal hormone therapy and risk of dementia: nested case-control studies using QResearch and CPRD databases. BMJ 2021; 374 doi: https://doi.org/10.1136/bmj.n2182 (Published 30 September 2021)
(5) Maki PM, Thurston RC. Menopause and Brain Health: Hormonal Changes Are Only Part of the Story. Front Neurol. 2020 Sep 23;11:562275. doi: 10.3389/fneur.2020.562275. PMID: 33071945; PMCID: PMC7538803.
(6) Mosconi L, Berti V, Dyke J, Schelbaum E, Jett S, Loughlin L, Jang G, Rahman A, Hristov H, Pahlajani S, Andrews R, Matthews D, Etingin O, Ganzer C, de Leon M, Isaacson R, Brinton RD. Menopause impacts human brain structure, connectivity, energy metabolism, and amyloid-beta deposition. Sci Rep. 2021 Jun 9;11(1):10867. doi: 10.1038/s41598-021-90084-y. PMID: 34108509; PMCID: PMC8190071.
(7) Videnscenterfordemens.dk
(8) Liu T, Chen S, Mielke GI, McCarthy AL, Bailey TG. Effects of exercise on vasomotor symptoms in menopausal women: a systematic review and meta-analysis. Climacteric. 2022 Dec;25(6):552-561. doi: 10.1080/13697137.2022.2097865. Epub 2022 Jul 29. PMID: 35904028.
(9)Berin E, Hammar M, Lindblom H, Lindh-Åstrand L, Rubér M, Spetz Holm AC. Resistance training for hot flushes in postmenopausal women: A randomised controlled trial. Maturitas. 2019 Aug;126:55-60. doi: 10.1016/j.maturitas.2019.05.005. Epub 2019 May 14. PMID: 31239119.
(10) Nguyen TM, Do TTT, Tran TN, Kim JH. Exercise and Quality of Life in Women with Menopausal Symptoms: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Int J Environ Res Public Health. 2020 Sep 26;17(19):7049. doi: 10.3390/ijerph17197049. PMID: 32993147; PMCID: PMC7579592.
(11) Huang X, Zhao X, Li B, Cai Y, Zhang S, Wan Q, Yu F. Comparative efficacy of various exercise interventions on cognitive function in patients with mild cognitive impairment or dementia: A systematic review and network meta-analysis. J Sport Health Sci. 2022 Mar;11(2):212-223. doi: 10.1016/j.jshs.2021.05.003. Epub 2021 May 16. PMID: 34004389; PMCID: PMC9068743.
(12) Demurtas J, Schoene D, Torbahn G, Marengoni A, Grande G, Zou L, Petrovic M, Maggi S, Cesari M, Lamb S, Soysal P, Kemmler W, Sieber C, Mueller C, Shenkin SD, Schwingshackl L, Smith L PhD, Veronese N; European Society of Geriatric Medicine Special Interest Group in Systematic Reviews and Meta-Analyses, Frailty, Sarcopenia, and Dementia. Physical Activity and Exercise in Mild Cognitive Impairment and Dementia: An Umbrella Review of Intervention and Observational Studies. J Am Med Dir Assoc. 2020 Oct;21(10):1415-1422.e6. doi: 10.1016/j.jamda.2020.08.031. PMID: 32981668.
(13) Chow ZS, Moreland AT, Macpherson H, Teo WP. The Central Mechanisms of Resistance Training and Its Effects on Cognitive Function. Sports Med. 2021 Dec;51(12):2483-2506. doi: 10.1007/s40279-021-01535-5. Epub 2021 Aug 21. PMID: 34417978.