Fint råd. Som også virker - det har du formentlig prøvet 100 vis af gange. 

Men så møder dette råd det virkelige liv - og holder ikke i længden.

   

Én af Danmarks førende fedmeforskere, Jens Meldgaard Bruun, er også enig i, at "du skal bare spise mindre, end du forbrænder" - teorien IKKE holder i det virkelige liv:

»Det er et meget vigtig budskab at få ud, fordi mange – også læger – tror, at vægttab handler om fysik, altså mængden af kalorier indtaget over for mængden af kalorier, du bruger.

Og så tror de ikke på patienterne, når de siger, at de virkelig gør en indsats, men oplever, at vægttabet går i stå. Men patienterne kan sagtens have ret. Hjernen altid vil forsøge at forsvare kropsvægten ved at øge energiindtaget og reducere forbrændingen.

Vægttab er ikke fysik, det er fysiologi, og der er nogle meget svære fysiologiske barrierer, som folk skal overkomme«.

Derfor kan 9 ud af 10 ikke holde vægttabet 

 - vent lidt, du må ikke miste modet! 

Det er nemlig ikke et umuligt projekt. 

Men det er på tide at stoppe med at bruge metoden, der fejler gang på gang. 

 

Ja, jeg mener det - det er METODEN, der fejler. IKKE dig! 

En anerkendt amerikansk fedmeforsker og hans team har lavet et studie, der sætter nogle konkrete tal på den såkaldte "hungersnød"-mekanisme - og her er hovedårsagen til ,at de tabte kilo sniger sig på igen:

FOR HVERT KILO DU TABER, GÅR DIN APPETIT OP MED 100 KALORIER

 

De hormonelle signaler er så meget stærkere end din viljestyrke, at selvom du oplever at være lige så fokuseret som i starten, så vil du ubevidst spise mere.

(Forsøger du at kontrollere dig ud af det ved at veje maden og tælle kalorier, så vil forbrændingen tilpasse sig i den anden ende - det betyder, at der bliver skruet ned for de funktioner og aktiviteter, der kræver ekstra kalorier for at spare på energien). 

»I takt med at vægttabet sætter ind, stiger appetitten op over, hvor den lå, da du startede din diæt, og det bliver sværere og sværere.
Så man kan sige, at selv om du lægger samme mængde indsats i dit kostprogram, så kryber dit kalorieindtag opad«,
fortæller Kevin Hall.

De to effekter – en lavere, mere effektiv forbrænding og en højere appetit – har været kendt længe, og udgør det, nogle forskerne betegner som ’hungersnøds-effekten’, hvor kroppen begynder at bekæmpe slankekuren i den tro, at den er i en sultesituation.

Men det har aldrig tidligere været kvantificeret, hvor meget appetitten går op, når vægten går ned.

»Viljestyrke er noget, som flere og flere indser er en meget begrænset ressource, der kun kan tilgås i meget korte perioder.

Når folk prøver at ændre deres vægt, fra hvad end deres normale værdi er – det man kalder 'setpoint-niveauet' – så er de oppe imod disse forandringer i appetit og energiforbrug, der kan være meget svære at overkomme.

Hvad der derimod ikke er klart, er, hvad der afgør dit setpoint – altså det vægtniveau din krop ubevidst kæmper for at forsvare. Og om vi kan ændre det setpoint«,
siger fedmeforskeren.

Setpoint-niveaet er den vægt, som kroppen og dens komplekse hormonsystemer automatisk holder – det, der gør, at vi normalt kan spise uden neurotisk at tælle kalorier, og alligevel over et givent år ender på nogenlunde samme vægt, som vi startede med.

- og sætter en kæp i hjulet på dig i dine anstrengelser for at få dig tilbage til den krop, som den kender og er tryg ved. 

Men hvad nu hvis din hjerne blot skulle blive tryg ved din nye krop?

Både din nye fedt% og nye muskelmasse.

Men også din nye holdning.

Dit nye selvbillede. 

 

Hvad nu hvis den brik, som mangler, faktisk "bare" er, at din hjerne får et opdateret billede af, hvordan det står til i din krop.  

Hvad nu hvis du fik en direkte genvej til det område i hjernen, som rekalibrerer din fornemmelse for dig selv (aka dit setpoint) - så din appetitregulering og hele din hormonbalance går i orden?

Så din hjerne forstår, at den nye krop ER DIN KROP. 

Dit nye "normale". Dit nye setpoint. 

 

Ser du, det billede, som din hjerne har af din krop - din kropsbevidsthed (aka interoception eller den 8. sans) - sidder i det dybt gemte område inde i hjernen, kaldet insula.

Insulas primære funktion er at opretholdelse kroppens homeostase (ligevægt - ja, setpoint). Så du nemt kan mærke præcist, hvornår - og i hvilket omfang - du er:

• Sulten
• Tørstig
• Træt
• Trænger til hvile
• Fryser
• Sveder
• Mangler ilt
• Skal på toilettet

Det er nemlig i insulaen, at kropslige fornemmelser bearbejdes.

Det er her, du modtager signaler fra hud, led, muskler og organer.

Det er her, din selvopfattelse bliver skabt.
Og det er også her, du mærker og bearbejder følelsesmæssig smerte. 

 

Men når tempoet i hverdagen er for stærkt...

... når følelserne ikke er til at rumme

... eller når kroppen kommer ud af balance for hurtigt eller for længe - så kan vi komme til at lukke af for de signaler.

Overhøre dem.

 

Eller - der kan ske en uoverensstemmelse mellem signalerne, og hvordan hjernen reagerer på dem. 

Jo længere tid det står på, des mere fremmedgjort bliver kroppen.

Des mere utryg bliver hjernen. Des mere overforsigtigt reagerer den. 

Hvis den fx opfatter for stort et energiunderskud, UDEN at den har et ordentligt billede af, hvordan det reelt står til i din krop, kan den snildt finde på at skrue op for sultsignaler, uden at der er et reelt behov for det. 
Bare for en sikkerheds skyld.

 

Vejen til at kunne mærke din krop og tolke dens signaler og behov præcist, går altså gennem INSULA. 

Ved at stimulere denne del af hjernen via præcise sansestimuli, arbejde med vagusnerven, kontrollerede ledbevægelser og muskel-spændingsteknikker, får du hurtigt større kropsbevidsthed og bedre regulering af de fysiologiske mekanismer, som ellers kan modarbejde et vægttab. 

I min medlemsklub STRONG THINGS finder du også øvelser uden vægte, som træner netop din interoception, den indre sansning (kvaliteten af signaler mellem krop og hjerne), så du får (eller genskaber) denne grundlæggende følelse af tryghed i dit nervesystem.