Anna Bogdanova testimonials - Camilla Andersen ”Regelmæssig træning har givet mig kærligheden til min krop tilbage”

Camilla Andersen

Regelmæssig træning har givet mig kærligheden til min krop tilbage

Camilla har oplevet, hvordan det at træne regelmæssigt efter Annas metoder, har fået hende til at genkende sin krop.

Hun har samtidig lært at hvile i sin krop, på en ny måde.

Jeg startede med et gratis prøveprogram. Jeg blev så grebet, at jeg købte adgang til Annas univers

Jeg gik i gang med at træne, fordi jeg havde set billeder af mig selv fra min sommerferie, og da jeg så min krop, tænkte jeg: ‘Det magter jeg ikke’. Jeg kunne ikke identificere mig med den kvinde, jeg så på billederne.

Først meldte jeg mig ind i et træningscenter, men jeg blev aldrig rigtig gode venner med maskinerne. Jeg trænede meget, i timelange sessions, og jeg tabte mig, men alligevel battede det ikke rigtigt.

Allerede på Annas gratis prøveprogram kunne jeg mærke, at de blot fem minutter hver dag havde gjort en kæmpe forskel.

Jeg kunne fysisk se forskel på min krop.

Jeg havde ikke tabt mig, men jeg kunne se mine mavemuskler, og min talje var kommet tilbage

Mine mavemuskler havde jeg ikke set i 10 år! Det var en følelse af at hilse på min krop for første gang, siden jeg fik mit første barn. Og jeg sad tilbage med sådan en wow-fornemmelse: skal der ikke mere til end det.

Jeg har indset, at hvis jeg bliver overambitiøs, så går jeg død i det. Det giver faktisk mest, når jeg gør mindre og simple øvelser.

Grundlæggende set, har mit selvbillede ændret sig meget. Jeg kan genkende mig selv igen og er kommet væk fra “kontorkroppen”, som jeg ikke kunne forholde mig til. Jeg har indset, at jeg ikke skal ned i den samme vægt, som jeg havde, da jeg var helt ung, fordi jeg er blevet ældre og det er en naturlig del af min udvikling. Det er en tankegang, der har ændret sig undervejs.

Og så har jeg mærket, hvor hurtigt jeg kan komme tilbage igen. Min krop bliver ikke til slap, fordi jeg skipper en uges træning. Jeg er bare lidt mere afslappet i mine muskler, men bliver lynhurtigt stærk igen.



Camilla Andersen, 44 år, mor til 2, gift, udviklingskonsulent i kommunen