Jeg har altid trænet meget. Holdt mig i gang med cykling, fået lagt programmer i fitnesscentre, gået til power yoga og trænet funktionel træning. Jeg har aldrig holdt 100 pct. fast i noget, men prøvet meget af. Jeg har altid været i god form, men var nået et sted, hvor jeg følte, at jeg stod i stampe - alt det, jeg plejede at gøre, virkede ikke længere på samme måde. Der skulle noget andet til for at rykke noget. 

Jeg blev ikke stærkere, tabte mig ikke, og konditionen var på det samme niveau. Jeg har tilmed dårlige knæ og en flosset menisk og syntes, at den træning min fysioterapeut gav mig, var lidt kedelig.

Jeg stødte på Annas univers, fordi jeg var udkig efter noget andet. Og der var ikke nogen tvivl om, at noget af det, der talte til mig, var ideen om, at jeg kunne nøjes med at træne 5-10 minutter om dagen, og så ville det virke. Det ville jeg give en chance – og det viste sig at passe!

Det har været en kæmpe aha-oplevelse for mig, hvordan man faktisk skal spænde op i hele kroppen. Tidligere troede jeg, at man f.eks. kun skulle fokusere på mavemusklerne, hvis det var dem, man trænede. Men effekten er jo en helt anden, når jeg som nu bruger hele kroppen.Jeg er endda også begyndt at lave helkropsopspænd, når jeg ikke træner! Når jeg går, når jeg køber ind eller laver mad. Jeg bruger hele min krop, og da jeg stod på ski sidst, spændte jeg op i maven, så jeg følte mig mere parat, hvis jeg nu skulle falde. Den forståelse af at bruge sin muskulatur har jeg ikke haft før.

Jeg træner i Annas medlemsklub , og jeg synes hele tiden, at jeg bliver stærkere og stærkere. Jeg føler ikke bare, at jeg kan bære tungere ting, men bruger også kroppen anderledes, når jeg løfter – og jeg er sindssygt stolt af mig selv, når jeg kan rende rundt med kettlebells på mellem 10-16 kg.

Det er også blevet nemmere at holde vægten, også selvom jeg er blevet ældre og mindre restriktiv med min kost end før. Tidligere var jeg fedtforskrækket og nok især også kulhydratforskrækket, men i dag oplever jeg, at jeg i langt højere grad spiser, hvad jeg har lyst til – i moderate mængder. Jeg spiser både chokolade, kage, brød og pasta og har forladt mine madforbud på grund af Annas mere afslappede indgangsvinkel.

Inspireret af Anna oplever jeg også nu, at jeg kan tage min kettlebell og gå rundt med den over hovedet, hvis jeg er lækkersulten. Lækkersulten forsvinder, for kroppen kalder på noget, og de endorfiner kan lige så godt komme fra kettlebells.

Det er ikke så svært at være vedholdende med træningen, når man kan mærke forskellen, og jeg har tillid til, at selv 10 minutter rykker.  Tidligere kunne bukserne stramme eller sidde løsere, alt efter hvordan jeg lige spiste, men noget er blevet ommøbleret, og bukserne sidder nu hele tiden, som de skal. Det allerbedste er dog, at jeg reelt synes, at træningen er sjov og ikke noget, der bare skal overstås.

Susanne Ebbesø50 år,
samboende, 1 barn og 2 bonusbørn, karriererådgiver og foredragsholder