Anne Marie Staun Maurer

JEG HAVDE ALDRIG TROET, AT JEG KUNNE BLIVE SÅ STÆRK

Anne Marie har døjet med smerter i ryggen i mange år, uden at noget hjalp. Først da hun begyndte at træne efter Annas programmer, blev hun fri af smerter.

For en del år siden havde jeg et psykisk belastende arbejde, som gav mig en stor krise. Jeg havde vand i kroppen, blev oppustet og havde vanvittigt ondt i ryggen.

Jeg gik i fitnesscenter, til crossfit og til kiropraktor i håbet om, at det ville ændre noget. Men intet virkede, og det endte med, at jeg havde ondt i ryggen i 2-3 år. 

Så hørte jeg om Anna, som jeg synes havde nogle interessante vinkler på træning, og da jeg begyndte at træne efter hendes principper, skete der noget. Jeg begyndte at forstå, hvordan man skaber kontakt mellem hjerne, nerver og muskler. Jeg kunne mærke en øget kropsbevidsthed, og  jeg meldte mig på det etårige forløb og har trænet efter Annas metode lige siden… og jeg har ikke haft ondt i ryggen, siden jeg startede i 2018! 

Jeg har brugt en del tid på at træne såkaldte neuroflows, som Anna lægger ind i sine programmer, fordi vi kan have mange begrænsninger eller fastlåsninger i nervesystemet, som netop kan give smerter. Det har virkelig ændret min forståelse af krop og hjerne, og det har, så at sige, låst op for min krop. 

Jeg har lært at træne regelmæssigt

Og selv hvis jeg falder ud af rutinen på grund af sygdom eller har brug for en pause, er det nemt at komme tilbage igen.

Jeg har været rædselsslagen for at få ondt i ryggen igen, så jeg har været vedholdende. Det har også været vigtigt for mig at have en stærk krop, når livet er svært. 

Der er ingen tvivl om, at min største aha-oplevelse har været, at hjernen styrer så mange ting. Min hjerne kunne narre mig til at have ondt i ryggen! Det var en psykisk belastning, der fik et fysisk udtryk. At lære at skabe den forbindelse mellem muskler og hjerne har virkelig rykket noget for mig. Ved at lytte til min krop og lave flows kan jeg komme igennem det, som er svært for min krop.  

Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne løfte vægte på den måde, som jeg kan i dag. Det var bare sådan noget, kvinder ikke gjorde, det var jo mændenes verden. Jeg synes, det er vildt vigtigt, at Anna har bragt så stærkt et fokus på, hvor afgørende det er for kvinder at styrketræne. Jeg arbejder med handicappede børn og er lærer i 9. klasse, hvor jeg skal hjælpe med mange fysiske ting. Der kan jeg mærke nu, hvor stærk jeg er blevet, og hvor meget mere jeg kan. 

Før følte jeg mig meget svag, kunne ikke bære min egen krop

Nu har jeg fået vendt mine tanker om mig selv fra aldrig at kunne gøre noget godt nok, til at jeg kan rigtig meget med min krop. Jeg er stærkere som 54-årig end som 48-årig! 

Anne Marie Staun Maurer, 54 år, to børn, gift, lærer for handicappede børn