Vi lever på mange måder i et samfund, som er baseret på maskuline værdier.

Det gælder også, når vi træner. Det skal altid helst være mere og hårdere.

Min mand tror, at alt kan løbes og cykles væk. Det reagerer min krop negativt på. Jeg skal ikke knokle for at opnå resultaterne. Jeg skal det modsatte: bygge langsomt op.

Jeg har trænet efter Anna Bogdanova-metoden siden 2018, dengang handlede det om, at jeg havde stress. Nu er jeg kommet i overgangsalderen og træner videre med alle de værktøjer jeg har lært.

Der er ingen tvivl om, at det var min træning efter Annas program, der var med til at gøre mig 100 pct. rask.

Træningen har givet mig en grundlæggende ro.

Både fordi jeg mærker en kontakt til min krop bedre, men også fordi jeg virkelig har forstået, at det ikke er det at knokle på, der giver resultaterne.

Det jeg har lært er, at det selvkærlige giver langt mere i det lange løb. At give sig selv ro, ikke stresse sig selv, plage sig selv eller være hård ved sig selv.

Træning efter Annas metode, handler netop om det. Jeg er, som så mange andre, opdraget til at skulle knokle. At lære at nyde og overgive mig til det lystfulde, har været nyt for mig. Og det er det, Anna Bogdanova taler ind i til alle os kvinder.

Jeg kan træne regelmæssigt, og det skyldes, at træningen giver mening.

Det er også derfor, jeg er fortsat med at træne i fem år. Ting skal give mening.
Hellere lidt hver dag, end ingenting.

Jeg elsker også tankegangen om, at vi skal være stærkere.
Det er ikke nok bare at gå ture og dyrke yoga. Vi bliver slappe, og når jeg bliver slap, føler jeg mig gammel, og det giver mig dårlig selvtillid.

Modsat føler jeg mig fuld af selvtillid og gå-på mod, når jeg føler mig stærk, bevægelig og tilpas i min krop. Hvis jeg ikke får trænet, får jeg ondt i kroppen, og det signal tager jeg alvorligt.

Annas træning er så nemt tilgængelig i hverdagen, og så er det basen i alt, jeg laver.

Det er Annas træning, jeg altid falder tilbage på.

I perioder træner jeg hver dag og i andre perioder falder jeg lidt af på den. Men det er nemt at komme tilbage, og jeg elsker at få den daglige mail, det er en følelse af at være med hele tiden.

For mig handler det hele om den holistiske tilgang, jeg sidder tilbage med efter alle disse år, for der er tale om en indre tilstand: Når jeg kan mærke min krop, så kan jeg også mærke mig selv.”

Berit Gamst, 51 år,kropsterapeut, gift, to bonusbørn