Anna Bogdanova testimonials - Mia Nilsson "I STEDET FOR EN RYGOPERATION TRÆNEDE JEG MIG RASK OG STÆRK"

mia nilsson

I STEDET FOR EN RYGOPERATION TRÆNEDE JEG MIG RASK OG STÆRK.

Mia Nilson har skæv ryg, som har givet hende mange smerter.

Men styrketræning har gjort hende så stærk, at hun nu kan gå 10 km om dagen, danse og bevæge sig smertefrit.

Jeg har en skæv ryg, og jeg har ofte følt mig svag og som et skravl med mange smerter.
Jeg kunne ikke holde til meget


Min mor har beskrevet mig som en, der hoppede over, hvor gærdet var lavest, når det handlede om fysisk udfoldelse. Det har hun sagt om mig, siden jeg var helt lille. Det var ikke sådan, at jeg aldrig lavede noget, det var måske mere at jeg ikke var så vild med at bevæge mig og hurtigt valgte det fra.

Jeg stødte på Annas univers for 10-12 år siden. I lang tid fulgte jeg hende bare fra sidelinjen, og anbefalede hende til alle mulige andre, men for 3-4 år siden kom jeg så endelig i gang selv, selvom jeg syntes, det var svært. Men min ryg havde fået det værre og jeg ville hellere træne mig stærkere efter Annas principper, end at sige ja til en operation i ryggen.

Jeg vidste på en eller anden måde, at det ville være langt sundere for min krop at træne, end at få en operation, hvor jeg så efterfølgende skulle døje med eftergener.

Jeg startede stille og roligt ud med sanseflows


Sanseflows er rolige bevægelser af kroppen f.eks. duftøvelser, øjenøvelser m.m. Først tænkte jeg, at dem kan man da springe over. Men jeg fik kæmpet mig igennem de første 14 dage og indså, hvor meget det faktisk gav mig, fordi jeg fik en følelse af at “lande i kroppen”.
Derfra var det naturligt at gå videre til det næste.

Det var Annas bog og træningsprogram, der fik mig på sporet af styrketræning. Jeg tog det i et stille og roligt tempo, dels fordi at det er Annas anbefaling og dels for at gøre det bedst muligt for min ryg og hele min krop, når jeg nu reelt var ude af form.

Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide det.
Jeg fik overskud, energi, og langsomt begyndte en styrke at tage bolig i min krop.

NU KAN JEG GÅ 10 KM OM DAGEN


Den største aha-oplevelse i min træning efter Annas programmer har været, at man skal gøre alt det modsatte af det, man normalt hører!
Det handler ikke om at træne hårdere og mere, samt at spise mindre - men stik det modsatte!
Folk har svært ved at tro på det, og jeg kan sagtens blive mødt af modstand fra andre. Men jeg kan også skrive under på, at det virker.

Jeg har kunnet se en kæmpe forskel på min krop, som har fået muskler og er både tonet og stærk.

Jeg har slet ikke har ondt i min ryg mere

Før i tiden kunne jeg ikke gå bare 1 km, fordi jeg havde så ondt i ryggen. Nu går jeg 8-10 km om dagen, træner efter Annas træningsprogrammer 4-5 gange om ugen og går til dans 1 gang om ugen, fordi jeg elsker at danse.

Nu kan jeg træne alle vegne, om jeg så står på en legeplads. Bare det at være så aktiv, som jeg er nu, havde jeg aldrig troet var muligt.

Jeg blev mor for ikke så lang tid siden, og mange synes, at det er hårdt at bære et barn på 10 kg., men det synes jeg slet ikke. Jeg havde haft det svært med det for fem år siden. Men nu ser jeg helt forbavset på andre, der synes, det er hårdt.

Og tænk engang, Annas tilgang er så anerkendt, at selv min fysioterapeut anbefalede træning efter Annas principper.

Mia Nilsson, 34 år, Samboende, 1 barn, socialkonsulent