Anna Bogdanova testimonials - lene Bjerre Lassen "Før kunne jeg kun bære 5 kg - nu træner jeg med 24 kg kettlebells"

Lene Bjerre Lassen

FØR KUNNE JEG KUN BÆRE 5 KILO - NU TRÆNER JEG MED 24 KILOS KETTLEBELLS

Lene har kæmpet med kroniske smerter i 15 år og har været meget begrænset i sin hverdag.

I dag har hun trænet sig op til at kunne flere af de ting, der før havde været helt umulige.

Som sygeplejerske har jeg fået to forflytnings-arbejdsskader, som resulterede i nogle svære, vedblivende smerter

Dels døjede jeg med meget lændesmerter og dels døjede jeg med bækkensmerter.
Derudover havde jeg mange forskellige skavanker som problemer med knyster, delte mavemuskler efter en graviditet og nedsunken forfod, dårlig skulder efter badminton, en sene var blevet skadet i et smash.

Bagefter havde jeg altid smerter, hvis jeg skulle kaste noget, eller ryste noget. De to rygskader, hvoraf den første er fra 2006 har gjort, at jeg har haft kroniske smerter gennem 17 år. Og for at det ikke var nok, var jeg tilmed blevet ramt af stress, som gjorde at jeg måtte stoppe på mit arbejde for tre et halvt år siden.

Jeg havde SÅ mange fysiske udfordringer, at jeg ikke kunne gå mere end to kilometer, og jeg blev udmattet ved bare at gå i bad.

Jeg gik selvfølgelig fast hos en fysioterapeut, men når jeg lavede hendes øvelser, fik jeg faktisk bare mere ondt!

Jeg vidste godt, at bevægelse var det, der skulle til for at komme op igen, men jeg ledte efter noget bevægelse, der virkede opbyggende, jeg oplevede ikke det rykkede nok hos fysioterapeuten.

For tre år siden læste jeg om en kvinde, der havde trænet efter Anna Bogdanova metoden, og hun havde haft mange fysiske udfordringer, men var kommet et bedre sted hen ved at styrketræne. Det motiverede mig til at kigge nærmere på Annas univers, og jeg købte bogen Smertefri.

JEG LÆRTE AT NYDE TRÆNING

Jeg overvejede det længe og grundigt, før jeg købte mit første træningsprogram, for det var mange penge for mig, men jeg er stolt af, at jeg turde springe ud i det – og jeg har aldrig fortrudt det!

Jeg er i bund og grund en meget sportslig pige og vant til at bruge min krop, men jeg er også som alle andre vokset op med “jo hårdere, des bedre”.

Som noget nyt skulle jeg derfor med Annas træningsprogrammer lære tålmodighed, men da jeg først havde lært det, fik jeg nogle helt nye fordele. Jeg begyndte faktisk at nyde at træne!

I begyndelsen brugte jeg Anna og support teamet meget, fordi jeg skulle finde ud af, hvad jeg skulle starte med at sætte ind overfor. Skulle jeg starte med stress, delte mavemuskler eller en smerteplaget skulder?

Jeg blev anbefalet at starte med specialprogrammerne til udvalgte dele af kroppen, så jeg fik sat konkret ind over for de forskellige udfordringer. I dag bruger jeg nærmest ikke forum mere, for jeg er for det meste selvkørende.

JEG KAN SÅ MEGET FYSISK I DAG, SOM JEG IKKE KUNNE FØR

Jeg har brugt en del tid på at genopbygge hele mit system og har ikke presset mig selv på noget tidspunkt, for så skulle min krop nok sige fra.

Efter min anden arbejdsskade kunne jeg ikke løfte over 5 kg, så blev kroppen utryg og begyndte at gøre ondt.

Jeg gør min krop tryg ved at lave de mange blide sanseflows, så kroppen er parat til at løfte inden, jeg tager de tunge kettlebells. Jeg har aldrig sved på panden, og jeg nyder altid træningen.

Da jeg købte min første kugle på 8 kg, kunne jeg ikke selv hente kuglen. I dag kan jeg løfte 24 kg! Jeg træner fem gange om ugen og mindsker dagligt mine smerter med styrketræning. For ikke at glemme, skrev jeg en liste med alle de ting, jeg ikke kunne, før jeg begyndte at styrketræne.

  • Jeg kunne ikke sidde længe i en bil uden at få ondt i ryggen.
  • Jeg kunne ikke lægge lagner på sengen uden at få ondt i ryggen.
  • Jeg kunne ikke løfte 8 kg.
  • Jeg kunne ikke støvsuge.
  • Jeg kunne ikke bære tunge varer hjem fra supermarkedet.
  • Men i dag kan jeg alle de ting igen. I det hele taget har jeg rykket grænsen for, hvad jeg magter i min hverdag markant.

    Lene Bjerre Lassen, gift, to børn på 18 og 20 år.