Bente Klarlund Pedersen - lægen, der revolutionerede muskelforskningen
Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor i integrativ medicin og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (tidligere Center for Inflammation og Metabolisme).
Bente Klarlund Pedersen er en stor inspiration for mig, fordi hun i starten af 00’erne opdagede, at vores muskler selv producerer hormoner (myokiner) og kommunikerer til andre organer.
Og fandt ud af, hvordan muskelarbejde aktiverer et gen, som påvirker stofskiftet i fedtvævet og i leveren, og dermed er med til at hæmme udviklingen af en lang række alvorlige sygdomme, som bl.a. forårsages af inflammation – hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed og demens.
At aktive muskler producerer IL-6, har givet os et nyt syn på muskulaturen. Musklerne er ikke bare en del af bevægeapparatet.
Musklen er en endokrin kirtel, som producerer substanser, som ligner hormoner, og som er helt centrale for reguleringen af menneskers stofskifte.
Vi kalder disse stoffer for myokiner. De repræsenterer et paradigmeskift i vores syn på muskulaturen.
(Bente Klarlund Pedersen til Dagens Medicin)
I dag kender man til flere hundrede forskellige myokiner, men det var Bente Klarlund Pedersen og hendes kolleger, der fandt det første myokin.
Dermed grundlagde de et helt nyt koncept inden for muskelforskning.
FYSISK TRÆNING SOM BEHANDLING
I dag arbejder Bente Klarlund Pedersen videre med samme emne, men fokuserer på, hvordan fysisk træning kan anvendes som led i behandling af patienter med kroniske sygdomme.
Fysisk træning kan faktisk bruges som behandling til hele 31 forskellige sygdomme!
Jo mere intense muskelsammentrækninger, des flere myokiner producerer musklerne nemlig – og den seneste forskning understreger vigtigheden af at give i særdeleshed styrketræning en status af medicinsk behandling for bestemte sygdomme.
Det kræver tilstrækkelig anstrengelse – gerne med helkropsøvelser, der involverer flere store muskelgrupper, for at få aktiveret størst mulig produktion af myokiner!
Denne hyldest er til Bente Klarlund Pedersen for at revolutionere muskelforskningen, og jeg har dedikeret en øvelse til hende, som lige netop involverer flere store muskelgrupper, så man får aktiveret størst mulig produktion af myokiner!
Øvelsen hedder FLAME TAMER og viser dig, hvordan du kan få pakket mest mulig muskelarbejde på kortest mulig tid, så du kan nyde godt af de allermest effektive anti-inflammatoriske og stofskifteoptimerende effekter, muskeltræning kan give dig.
Her får du FLAME TAMER:
(har du problemer med at se videoen, er du måske ved en fejl kommet til at sige nej til cookies - klik på det lille sorte ikon nede i højre hjørne og vælg 'tillad alle'):