Læsetid: 4 min

Emilia van Hauen - Dronningen af ustyrlighed

Du har nok set Emilia Van Hauen en del gange på TV, hørt hende i radioen eller stødt på hende til et inspirerende foredrag.

Hun har nemlig som skarp og velformuleret kultursociolog gæstet mange programmer og scener for passioneret at gøre os klogere på den tid, vi befinder os i.

På de generationer vi er ud af, på betydningen af fællesskabet som den vigtigste og fundamentale faktor, der binder os mennesker sammen. 

Der er ingen som Emilia, der følger med i tidens trends, og som puster til kraften i os alle.

Vi kan blandt andet takke hende for at have opfundet begrebet ‘ustyrlige kvinder’ – om kvinder, som ikke lader sig styre af traditionelle normer, værdier og adfærd, hvis det begrænser hende eller hendes talent (se hendes kursus 'Ustyrlige kvinder har det sjovere' her).

Det er vi mange, der er vilde med. Og jeg er vild med Emilia, fordi hun inspirerer os til mod, styrke og fællesskab. 



Emilia fortæller selv:
"Der er så mange forventninger til, hvordan kvinder skal opføre sig, præstere og se ud, hvis de vil accepteres af samfundet.

Vi er i tusindvis af år blevet styret på vores skønhed, seksualitet og socialitet. Ustyrlig skønhed handler ikke om at være smuk i klassisk forstand, men om at turde vise sig frem og se ud, som man har lyst til – og på den måde tage den plads i verden, man har lyst til, med det man synes er vigtigt.
Ustyrlig seksualitet handler om at være i kontakt med og leve efter sin egen skaberkraft og lyst – også seksuel lyst – hvilket er noget, som alt for mange stadig føler sig begrænset i, fx ved at lyve antallet af sexpartnere ned af angst for at miste social status.

Ustyrlig socialitet handler om at turde sætte sig selv og sine behov, længsler og drømme forrest – også selvom det nogle gange sker på bekostning af familien, fællesskabet og ‘de andre’.

Men kvinder er  traditionelt opdraget til, at andres krav er vigtigere end vores egne, og det giver høj status, når en kvinde ofrer sig for fællesskabet og familien."

Lad lysten styre

Emilia Van Hauen brænder for at puste liv i vores lyst, for at vi kvinder kan sætte os selv mere fri og leve mere og vildere i overensstemmelse med dem, vi er. 

At følge sin lyst er dog noget, mange skal lære, fordi kvinder har en tendens til at undertrykke egne behov.

At lytte til sig, sætte sig selv først, mærke sig selv og sine behov – en evne, der også er vigtig, når det handler om træning og at kunne træne efter sin dagsform, i øvrigt!


Emilias råd er at øve sig i det daglige, på de små ting, for så fodrer vi vores sanser, vores lyst og dermed vores viden om os selv og vores mod til at gøre mere.
“Vi skal lade os styre meget mere af egen lyst – det, man selv synes er det vigtigste, og det man kan mærke, man tænder på, uden at være asocial eller ligeglad med andre.

Der er desværre mange, der ikke har så meget adgang til deres egen lyst, fordi de har travlt med at passe på fællesskabet.

Et godt eksempel på en lille og simpel øvelse kan være, at du øver dig i at mærke efter, hvad du har mest lyst til på helt ufarlige ting:

Du har eksempelvis to forskellige shower gels i badet – hver morgen skal du mærke efter, hvilken én du har lyst til at bruge i dag.

Og husk nu at lade være med at skifte hver dag, så du bruger lige meget af dem begge!

Det virker måske fjollet, men det virker – prøv selv. Når du har gjort det i en måned i træk, vil du opdage, at du blevet meget bedre til også at mærke din lyst og dine behov i andre situationer.”
Denne hyldest er til Emilia van Hauen, fordi jeg elsker hendes ‘screw it!’ mod og energi. Jeg har derfor dedikeret øvelsen SCREW IT! til Emilia – den er hendes egen yndlingsøvelse, og hun har givet den kælenavnet 'skruen'.

Om øvelsen siger Emilia van Hauen:
“Jeg ELSKER ‘skruen’, fordi den aktiverer så mange muskler, får mig i total kontakt med min krop, giver jordforbindelse OG får mig ALTID til at føle mig stærk - så jeg har det bedste fundament for at kunne være lidt mere ustyrlig, når jeg har lyst til det 😄❤️”
Prøv selv "skruen" lige her:
(har du problemer med at se videoen, er du måske ved en fejl kommet til at sige nej til cookies - klik på det lille sorte ikon nede i højre hjørne og vælg 'tillad alle'):



Emilia van Hauen foto credit: Miklos Szabo

Mød Anna Bogdanova, adfærds- og træningsekspert

Jeg har de sidste 15+ år lært titusindvis af kvinder, hvordan de får skabt en regelmæssig træningsrutine med 5 minutters mikrotræningsbidder, der er målrettet både nervesystem og muskler, så de får adgang til meget mere styrke, frihed og energi i deres hverdag. 

Spørger du mig, er denne højeffektive træning den vigtigste investering i din fremtid.

Læs mere her

Explore my blog

HVAD ER DIN IDEALVÆGT?

HVAD ER DIN IDEALVÆGT?

Rigtig mange kvinder har et urealistisk billede af, hvilken vægt der er deres idealvægt. Få svaret på, hvad du i stedet bør have fokus på. Læs mere

DET ER IKKE SYND FOR DIG!

DET ER IKKE SYND FOR DIG!

Det er ikke synd for dig, når du træner efter dagsformen og måske er nødt til at skalere en øvelse eller træning ned. Det er derimod at træne klogt.  Læs mere